Keno-vinder: Mit livs længste weekend

Århusianer vinder ti millioner kroner i keno og skifter scooteren ud med en bil

- Jeg skifter i hvert fald scooteren ud med en ny bil. Og så skal jeg også ud at kigge på hus. Og hvem ved, måske en skiferie, siger den heldige århusianer, som i fredags vandt ti millioner kroner i keno. (Foto: Søren Vesseltoft/Danske Spil)
- Jeg skifter i hvert fald scooteren ud med en ny bil. Og så skal jeg også ud at kigge på hus. Og hvem ved, måske en skiferie, siger den heldige århusianer, som i fredags vandt ti millioner kroner i keno. (Foto: Søren Vesseltoft/Danske Spil)

For anden gang i november må Danske Spil til lommerne og udbetale en af de helt store gevinster, da en århusianer i fredags ramte ti rigtige keno til en førstepræmie på ti millioner kroner.

Dermed blev fridagene lidt mere spændende end forventet.

- Det har været den længste weekend i hele mit liv, fortæller den heldige Keno-vinder til Danske Spil

- Jeg har gået rundt med kvitteringen i pungen hele weekenden. Så det har været en stille og rolig weekend - mest herhjemme. Jeg skulle jo passe godt på den, griner han.

Den nybagte managemillionær ønsker at være anonym, men vil godt fortællem, at han bor i Århus og er i 30'erne. Af og til spiller han de samme tre rækker i keno, så timingen må siges at være med ham, da han valgte at gøre med med 50 kroner pr. række i fredags.

- Jeg reagerede fuldstændig ligesom på fjernsyn. Jeg tjekkede den første række, gik hurtigt videre til den næste, men hov, var de ikke på første række. Så tjekkede jeg dem igen, mens jeg lukkede det ene øje og koncentrerede mig. Den var god nok, og så skreg jeg bare alt, hvad jeg kunne, fortæller han.

Nogle af pengene bliver straks brugt på forbrug.

- Det er helt uvirkeligt, og jeg har stadig ikke forstået det endnu. Nu skal jeg først have økonomisk rådgivning, men jeg skifter i hvert fald scooteren ud med en ny bil. Og så skal jeg også ud at kigge på hus. Og hvem ved, måske en skiferie, siger den heldige århusianer.

Dyrt for Danske Spil

Den store gevinst var den tredjestørste i keno-historien og ikke mere end et par uger efter, at en fynbo vandt 20 millioner kroner i keno.

Keno opererer med en tilbagebetalingsprocent på 55 (i lotto er den 45 procent), men da der er tale om et odds-spil, kan spillerne med stor hjælp fra Frk. Fortuna godt slå Danske Spil i en periode.

To udbetalinger i november til 30 millioner bliver der skam også bidt mærke i hos Danske Spil.

- Det kan vi godt mærke. Fra starten var der ikke så mange store gevinster, men de er kommet nu. Keno er godt for spillerne for tiden, siger Thomas Rørsig, informationschef for Danske Spil.

Kæmpestort i Finland

Dog regner Thomas Rørsig ikke med, at keno decideret kommer til at give Danske Spil underskud i år. Til gengæld forventes der heller ikke længere et større overskud.

Endnu er keno kun spinkel lillebror i forhold til onsdags- og lørdagslotto.

- Sammenlignet med lotto er keno herhjemme ingenting, hvorimod det for eksempel er kæmpestort i Finland. Men det kan da være, at nogle af lotto- og Oddset-spillerne får øjnene op for det efter de store gevinster, siger Thomas Rørsig.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere