Skræmt over lottogevinst på 380 mio.

Det britiske ægtepar, som vandt rekordgevinsten i 'EuroMillions', står nu frem

Ægteparret Les Scadding og Samantha Peachey-Scadding vandt 380 millioner kroner i sidste trækning af 'EuroMillions'. (Foto: BBC)
Ægteparret Les Scadding og Samantha Peachey-Scadding vandt 380 millioner kroner i sidste trækning af 'EuroMillions'. (Foto: BBC)

En arbejdsløs mekaniker fra det sydlige Wales og hans hustru står nu frem som vindere af den største lottogevinst i Storbritanniens historie.

Ægteparret vandt 380 millioner kroner i den seneste trækning af 'EuroMillions', hvilket er så astronomisk beløb, at det kan få benene til at vakle under selv den mest solide brite.

- Jeg tror, de fleste ville blive skræmt over beløbets størrelse. Ærlig talt, så aner vi ikke, hvad vi skal bruge så mange penge til. Vi har slet ikke tænkt over, hvad vi skulle sige eller gøre, siger Les Scadding til BBC.

- Come on, Les! Lidt må I have tænkt på. Nyt hus, ny bil, ferie, presser intervieweren.

- Jeg har aldrig i mit liv ejet en ny bil. Jeg har aldrig været i stand til at købe en, siger 58-årige mekaniker og tilføjer så, at det vil han gøre nu.

Den bedre halvdel af ægteparret, Samantha Peachey-Scadding, drømmer om at tage det lidt mere med ro.

- Jeg tror, vi lige tager et skridt bagud. Sætter tempoet ned og nyder vores tid sammen. Vi elsker for eksempel at være i Thailand, siger den 38-årige brite.

'Magnificent Seven'

Den anden halvdel af rekordpuljen blev vundet af en lottoklub fra Liverpool.

I Danmark forbliver de fleste store lottovindere anonyme, men i Storbritannien har de for vane at stå frem.

'Magnificent Seven', som de engelske medier har døbt dem, er kontorfolk for Hewlett Packard, og scorer hver især godt 54 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere