Bookmakerne: Casper vinder i aften

Casper Elgaard er klar favorit til at vinde denne sæson 'Vild med dans'. Blandt andet fordi han og Vickie Jo er et hit i Jylland ...

Malena Belafonte og Silas Holst er nok engang outsidere. (Foto: Mogens Flindt)
Malena Belafonte og Silas Holst er nok engang outsidere. (Foto: Mogens Flindt)

Malena Belafonte har siden de første omgange af årets 'Vild med dans' været dømt ude af bookmakerne.

Alligevel har modellen gang på gang overlevet og står i aften i finalen mod racerkøreren Casper Elgaard. Men her slutter festen så også for den kønneste af de to tilbageværende deltagere. I hvert fald hvis man ser på, hvordan oddsene fordeler sig hos de forskellige spilleselskaber før finalen.

- Elgaard og hans smukke partner Vickie Jo har imponeret dommerne fra første program. De er det par, der har udviklet sig mest og har også den fordel, at de kommer fra Jylland. Flere eksperter på 'Vild med dans' siger, at jyderne stemmer mest, så der skulle Casper Elgaard og Vickie Jo så have en ekstra fordel, mener Jan Trier, oddssætter ved Bet24.

- Malena Belafonte danser fantastisk og ligner en million. Hun og makkeren Silas Holst danser klart bedre end Casper Elgaard og hans partner, men i et program som 'Vild med dans' betyder det ikke, at man derved vinder. Belafonte var inden starten på 'Vild med dans' total ukendt i Danmark, og da hendes makker Silas Holst desuden er småskadet tror vi ikke meget på det ellers meget sympatiske par, siger Jan Trier.

1,40 gange pengene

Hovedparten af dem giver odds 1,40 på sejr til Casper Elgaard, mens en ny overraskelse Malena Belafonte giver penge 2,70 gange igen. Det forhold er Bet24, NordicBet, Scandic Bookmakers, Betsafe og Centrebet enige om.

Britiske Ladbrokes skiller sig lidt ud ved at give endnu lavere odds på Elgaard - kun 1,20 gange pengene - mens der til gengæld så er odds 3,20 at hente på Belafonte.

Danske Spil placerer sig midt imellem med odds 1,30 på Elgaard og 2,90 på Belafonte.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere