Nadal-comeback snyder spillerne

Rafael Nadals vilde comeback i Paris og Roger Federers ditto nedtur blev meget dyrt for visse sportsbettere

Rafael vandt i går over Nicolas Almagro med 3-6, 7-6(2), 7-5, efter at have overlevet tre matchbolde i andet sæt ved 5-6 og 0-40. (Foto: Getty Images)
Rafael vandt i går over Nicolas Almagro med 3-6, 7-6(2), 7-5, efter at have overlevet tre matchbolde i andet sæt ved 5-6 og 0-40. (Foto: Getty Images)

Tennis kan være en tricky ting at spille live på, hvilket storspillere på spillebørsen Betfair måtte sande i går med to meget overraskende comeback i BNP Paribas Masters-turneringen i Paris.

Spanske Rafael Nadal kom nemlig meget skidt fra start i sin match mod landsmanden Nicolas Almagro.

Verdens nummer to tabte første sæt 3-6 og var bagud med 0-40 ved stillingen 5-6 til Almagro i andet sæt, før han iværksatte sit comeback, der først førte til tiebreaksejr og siden 7-5 i tredje og afgørende sæt.

En enkelt lykkefugl nåede at livespille på Nadal til 54 gange pengene, ligesom en anden spiller fik sat to pund (godt 16 kroner) på odds 999 som vinder af turneringen.

Det vilde comeback blev dyrt for de storspillere, som lige skulle score nogle 'sikre' procenter til sidst i kampen. Over 52.000 pund blev der således sat på Almagro som vinder af kampen til odds 1,01.

Federers omvendte verden

I Roger Federers kamp mod Julien Benneteau skete det samme - med modsat fortegn.

Efter verdensetteren havde vundet første set og var på vej i tiebreak i andet gav han kun odds 1,02 som vinder af kampen, mens Julien Benneteau på sit højeste i andet sæt gav pengene 50 gange igen.

Men franskmanden overraskede og vandt tiebreaken og sikrede sig derefter tredje sæt med cifrene 6-4.

Andy Murry er favorit på Betfair til at vinde turneringen til odds 4,4. Novak Djokovic giver odds 5, men der er odds 6,4 at hente på Nadal.

1 af 2 Julien Benneteau jubler over at være sluppet ud sækken mod Roger Federer. (Foto: Getty Images)
2 af 2 Rafael vandt i går over Nicolas Almagro med 3-6, 7-6(2), 7-5, efter at have overlevet tre matchbolde i andet sæt ved 5-6 og 0-40. (Foto: Getty Images)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere