Klima-Connie er klar favorit

Connie Hedegaard giver pengen 1,30 igen som kommissær for klima i EU. Oddset stiger en smule efter Bertel Haarder blev nævnt som mulig kandidat

Efter klimatopmødet i København vil det være helt naturligt, hvis Connie Hedegaard fortsatte som klimakommissær for EU, vurderer Unibet. (Foto: AP)
Efter klimatopmødet i København vil det være helt naturligt, hvis Connie Hedegaard fortsatte som klimakommissær for EU, vurderer Unibet. (Foto: AP)

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har planer om at oprette en post som klimakommissær, og på taburetten så han tilsyneladende gerne de konservatives Connie Hedegaard.

Selv om den næste EU-kommissær typisk kommer fra statsministerens eget parti, vurderer bookmakerne, at Barroso formentlig får den danske minister på sit næste hold.

- Danmark vil have den tungest mulige post i den nye kommission, og selv om det er normal praksis, at kommissæren kommer fra den siddende statsministers parti, er der ingen tvivl om, at Connie Hedegaard er det absolut stærkeste kort Lars Løkke kan spille, siger Per Marxen fra Unibet.

I går kom statsminister Lars Løkke Rasmussen så ind på emnet på sit ugentlige pressemøde, efter blandt andre Venstres medlemmer af Europa-parlamentet havde foreslået Bertel Haarder, som ny dansker i EU-Kommissionen, når Mariann Fischer Boel stopper.

- Jeg glæder mig over, at verden er fuld af gode råd. Jeg lytter til dem alle og træffer så min egen beslutning, når tid er. Bertel Haarder vil være en fantastisk kommissær på linje med andre navne i debatten, sagde Lars Løkke Rasmussen i går på sit ugentlige pressemøde.

Udtalelsen vurderer Unibet dog umiddelbart mest skal ses i forhold til indenrigspolitiske hensyn, men oddset på Connie Hedegaard steg dog alligevel en smule fra 1,20 til 1,30 gange pengene.

Hvem bliver den næste danske EU-kommissær?

Connie Hedegaard 1,30

Bertel Haarder 3,00

Eva Kjer Hansen 6,00

Ulla Tørnæs 8,00

Carina Christensen 10,00

Jens Kirk 15,00

Søren Pind 15,00

Per Stig Møller 25,00

Birthe Rønn Hornbech 30,00

Malou Aamund 50,00

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere