Thomas Bo Larsen på spil i Vegas

Vind dokumentaren 'All-in - godt bobbet op', der følger Dejan Cukic, Thomas Bo Larsen, Robert Hansen og andre kendissers indtog i sommer til World Series of Poker

Thomas Bo Larsen og co. foran Bellagio-kasinoet i Las Vegas. (Foto: SF Film)
Thomas Bo Larsen og co. foran Bellagio-kasinoet i Las Vegas. (Foto: SF Film)

Allerede i lufthavnen kan man fornemme, at Thomas Bo Larsen er en sprælsk rejsekammerat, da han viser sin særlige teknik til at omgå rygeforbuddet.

Gadedrengen og skuespilleren spiller en stor rolle i den dokumentar og roadmovie 'All-in - god bobbet op', som Dejan Cukic har lavet i samarbejde med pokerjournalisten Claus 'Cato' Nielsen om Team Unibets tur til World Series of Poker i sommer.

I samarbejde med Unibet udlover ekstrabladet.dk 25 eksemplarer af dvd'en.

Med instruktørens egne ord er det en rigtig drengerøvsfilm, og det prædikat lever Thomas Bo Larsen i hvert fald op til. Han er et meget underholdende omdrejningspunkt.

- Jeg vidste, at Thomas Bo Larsen er generøs og ville bruge sig selv. Dokumentaren ville blive temmelig uinteressant, hvis det ikke var tilfældet, siger Dejan Cukic, som selv har været venner med 'TBL' i over 25 år.

- Jeg mindes ikke at have set 'kendte' mennesker give sig meget af sig selv. Normalt giver de kun et romantisk billede af sig selv, hvis de deltager i eksempelvis reality-programmer. Derfor gider jeg normalt heller ikke at deltage i den slags, siger Dejan Cukic.

Tør vise nedturen

Men skuespilleren ville gerne prøve at stå på den anden side af kameraet og fik så ideen om at tage kameraet med til Las Vegas og VM i poker.

- Det var vigtigt for mig at vise, hvordan vi er uden for scenen, og når nogle drengerøve som os tager til Las Vegas. Vi tør fortælle, at vi er fulde, vi tør fortælle om vores nedtur, så jeg synes, der er kommet mange nærværende situationer ud af det. Måske er der lidt for mange uskarpe billeder, men det gør den kun autentisk. Det var aldrig intentionen, at vi skulle vinde en Bodil, siger han.

Konkurrencen kører til og med 23. november på ekstrabladet.dk/nationen/konkurrencer.

1 af 3 (Foto: SF Film)
2 af 3 Thomas Bo Larsen under sommerens World Series of Poker i Las Vegas. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 3 Thomas Bo Larsen og co. foran Bellagio-kasinoet i Las Vegas. (Foto: SF Film)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere