Bendtner og Poulsen løber med æren

De to landsholdsspillere er storfavoritter til at komme i fokus til aftenens 'Dansk Fodbold Awards'

Jakob Poulsen scorede et meget vigtigt mål for Danmark mod Sverige og er i aften med i kapløbet både om at blive årets danske spiller og årets spiller i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)
Jakob Poulsen scorede et meget vigtigt mål for Danmark mod Sverige og er i aften med i kapløbet både om at blive årets danske spiller og årets spiller i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtner og Jakob Poulsen har begge haft hovedroller i Danmarks kvalifikation til VM i Sydafrika, og de kommer også i rampelyset i Cirkusbygningen i aften, hvor DBU og TV2 afholder tv-showet med det internationalt klingende navn 'Dansk Fodbold Awards'.

Ti priser skal uddeles til de bedste i dansk fodbold, og hvis man skal tro bookmakeren Unibet, så kommer d'herrer Bendtner og Poulsen ikke til at gå tomhændede hjem.

Landsholdsspillerne topper flere kategorier, og der skal ifølge bookmakeren mindre mirakler til, hvis ikke Jakob Poulsen bliver årets spiller i Superligaen. AGF'eren giver kun odds 1,10.

- Selv om Djemba-Djemba måske har det højeste top niveau i ligaen, er han oppe imod en spiller, der ofte har vundet kampe for AGF ene mand. Jakob Poulsens betydning for AGF og hans gennembrud på landsholdet gør, at vi har ham som den absolutte profil i Superligaen, siger Kenneth Pedersen, oddssætter ved Unibet.

Som årets danske spiller er Jakob Poulsen også favorit - i selskab med Nicklas Bendtner.

Se de nominerede til årets mål i dansk fodbold.

Hvis den ære skulle kikse for Arsenal-angriberen, så er han storfavorit til at sejre i endnu en kategori. Nemlig årets mål for sin forbilledlige brysttæmning og efterfølgende halvflugter op i nettaget mod Portugal i Parken.

- Det var stort, flot, kraftfuldt, frækt - og så ufatteligt vigtigt! Bendtners 1-0 mål mod Portugal var simpelthen så afgørende, at det er vores favorit. Ailton Almeida scorede også et helt fantastisk mål, men det havde bare ikke samme betydning. Og i en konkurrence, der bliver afgjort af folkets stemmer, tror vi derfor, at æren går til Bendtner, siger Kenneth Pedersen.

Bendtner har også chancer for at blive årets talent, men dog i skarp konkurrence med Palermos Simon Kjær.

'Dansk Fodbold Awards' vises på TV2 fra klokken 20.20 i aften.

Dansk Fodbold Award 2009 - udvalgte odds (Unibet)

Årets Arla Talent

Nicklas Bendtner 1,75

Simon Kjær 2,00

Christian Eriksen 15,00

Årets Superliga-spiller

Jakob Poulsen 1,10

Eric Djemba-Djemba 5,00

Atoba Hutchinson 7,50

Ailton Almeida 10,00

Årets danske spiller

Jakob Poulsen 1,75

Nicklas Bendtner 2,15

Simon Kjær 5,00

Thomas Sørensen 10,00

Årets mål

Nicklas Bendtner 1,65

Ailton Almeida 2,15

Kasper Risgård 5,00

Dioh Williams 18,00

Bajram Fetai 20,00

Morten 'Duncan' Rasmussen 25,00

Årets træner

Morten Olsen 1,60

Lars Olsen 2,20

Carsten Broe 7,50

Ståle Solbakken 12,00

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere