Publikumsfavorit kan koste to mio.

Bookmakerne står til at tabe millioner, hvis Phil Ivey vinder World Series of Poker. Alene NordicBet står til at tabe over to millioner

Phil Ivey er shortstacked, men stort set alle undtagen bookmakernes favorit til at vinde verdensmesterskabet i poker. (Foto: IMPDI/WSOP)
Phil Ivey er shortstacked, men stort set alle undtagen bookmakernes favorit til at vinde verdensmesterskabet i poker. (Foto: IMPDI/WSOP)

Bookmakerne verden over klynker tanken om, at publikumsfavoritten Phil Ivey skulle gå hen at vinde finalebordet til World Series of Poker (WSOP), som genoptages i morgen.

Nu sætter en af de mindre aktører på markedet, NordicBet, tal på, hvad en Phil Ivey-sejr ville betyde for dem. Og omsætningen på noget a la WSOP er slet ikke i samme liga som eksempelvis store fodboldkampe.

- Mange har satset på Phil Ivey fra start, og spillene bliver ved at komme ind. Tager han sejren hjem, vil det betyde udbetalinger for over to millioner kroner for os. Og jeg gætter på, at det er samme scenarie for de fleste andre bookies.

- Dette kan blive den dyreste pokerturnering at sætte odds på nogensinde, siger Rune Brandt, NordicBets danske chef.

NordicBet lå da også meget højt på Phil Ivey med odds 750 på amerikaneren, inden WSOP gik i gang. Hos de fleste af konkurrenterne fik man 'kun' omkring odds 150. Lige nu giver den amerikanske pokerstjerne odds seks, selv om han er en af de spillere, der har færrest chips ved bordet.

Største stack på over 58 millioner tilhører Darvin Moon, mens Phil Ivey kun sidder med ni millioner.

Læs her Gus Hansens vurdering af hans kammerats muligheder på finalebordet. Og her kan du læse, hvordan den forsvarende verdensmester Peter Eastgate ser finalebordet.

Vinder WSOP Main Event 2009

Darvin Moon - odds 4,50

Eric Buchman - 5,00

Phil Ivey - 6,00

Jeff Shulman - 6,50

Steven Begleiter - 7

Joe Cada - 12

James Akenhead - 13,50

Kevin Schaffel - 14

Antoine Saout - 17

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere