De er i spil som FCK-træner

Bookmakerne er klar med odds på, hvem der skal overtage Ståle Solbakkens job i FC København. Og de er ikke enige

Hvem skal overtage efter Ståle i FCK. Bookmakerne skyder allerede løs ... (Foto: Lars Poulsen)
Hvem skal overtage efter Ståle i FCK. Bookmakerne skyder allerede løs ... (Foto: Lars Poulsen)

Når Ståle Solbakkens kontrakt med FC København udløber i 2011, vender han tilbage til Norge for at overtage styringen med landsholdet.

Så snart den nyhed var sluppet ud i aftes, gik bookmakerne i gang med regnestokken for at sætte odds på, hvem der er mest sandsynlig som træner i FC København, efter Ståle Solbakken stopper.

Og de er ikke helt enige, selv om landsholdets assistenttræner Peter Bonde ligger godt til i feltet over hele linjen.

Scandic Bookmakers har navne som Peter Bonde, Keld Bordinggaard, Michael Laudrup, Morten Wieghorst og Troels Bech blandt favoritterne.

Af dem har Unibet kun Troels Bech med i top fem og tror mere på Erik Hamrén, Lars Olsen, Michael Hemmingsen eller Erik Rasmussen.

Betsafe kører en lidt sikrere variant og har 'en svensker' som favorit til odds 2,00, efterfulgt af 'en nordmand' til odds 3,00 og først derefter får man odds syv på Peter Bonde. Assistenten giver dog lidt højere odds hos konkurrenterne.

- Der venter Flemming Østergaard noget af et knoklearbejde forude, for efter vores mening er der rigtig mange bejlere til jobbet som den næste træner for FC København. Vi synes ikke rigtig, der er nogen oplagt favorit, men det kunne godt gå hen og blive en ny udlænding, hvorfor vi har en del svenske og norske trænere med i spillet, siger Frederik Skov, pressechef hos Scandic Bookmakers.

Hvad med Laudrup?

På alles lister er naturligvis også Michael Laudrup, som dog har det handicap, at han har trænet Brøndby og nok har større mål end FCK.

- Men Michael Laudrup er trods alt ledig på markedet, og der findes ikke mange større fodboldpersonligheder end ham. Derfor kunne det være lidt af et scoop for FCK, hvis de kunne få Laudrup i hus, siger Frederik Skov.

Konkurrenten Unibet udbyder også spil på, hvorvidt Ståle Solbakken overhovedet er at finde i København pr. 1. september 2010. Man får odds 1,60 på, at han gør, mens der er 2,20 gange på pengene på, at han stopper før.

- Det er jo ikke ligefrem en sensation i professionel fodbold, at en træner, der har annonceret at hans fremtidsplaner ikke omfatter hans nuværende arbejdsgiver, sidder mindre solidt i sædet, siger Per Marxen fra Unibet.

Næste permanente FCK-træner (Scandic)

Peter Bonde 10.00

Keld Bordinggaard 15.00

Michael Laudrup 15.00

Morten Wieghorst 15.00

Troels Bech 25.00

Morten Olsen 25.00

Lars Olsen25.00

Mikael Stahre 25.00

Roland Nilsson 25.00

Roland Nilsson 25.00

Ove Pedersen 50.00

Erik Rasmussen 50.00

Bo Johansson 50.00

Tom Prahl 50.00

Steinar Nilsen 50.00

Jan Jönsson 50.00

Roy Hodgson 50.00

Sven-Göran Eriksson 50.00

Erik Hamrén 75.00

John Faxe Jensen 100.00

Sören Åkeby 100.00

Kjell Jonevret 100.00

Hans Backe 100.00

Kim Brink 100.00

Kent Karlsson 100.00

Kent Nielsen 500.00

Andre på anmodning.

Næste permanente FCK træner (Unibet)

Hamrén, Erik 5.00

Bech, Troels 6.50

Olsen, Lars 7.00

Hemmingsen, Michael 7.50

Rasmussen, Erik 8.00

Wieghorst, Morten 10.00

Backe, Hans 10.00

Pedersen, Ove 12.00

Laudrup, Michael 15.00

Bonde, Peter 18.00

Nielsen, Kent 20.00

Kuhn, Allan 20.00

Thomasberg, Thomas 22.00

Olsen, Morten 25.00

Hodgson, Roy 30.00

Rioch, Bruce 30.00

Jensen, Niclas 40.00

Jensen, John 'Faxe' 50.00

Eriksson, Sven-Göran 50.00

Frimann, Per 50.00

Mølby, Jan 65.00

Tøfting, Stig 75.00

Elkjær, Preben 85.00

Olsen, Egil 'Drillo' 150.0

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere