Politiet siger op: Har vundet i Lotto

Hele politistyrken i den ungarske by Budaors har sagt op, efter de vandt over 80 mio. kroner i Lotto

Lykkens gudinde har i dén grad smilet til en flok betjente i Ungarn. (Foto: Danske Spil)
Lykkens gudinde har i dén grad smilet til en flok betjente i Ungarn. (Foto: Danske Spil)

Den 15 mand store politistyrke i den ungarske by Budaors har sagt op, efter de vandt over 80 millioner kroner på en fælles Lotto-kupon, skriver telegraph.co.uk.

Betjentene nappede jackpotten i tirsdags, og sagde alle sammen deres job op øjeblikkeligt - og med øjeblikkelig virkning.

Derfor har politibosser haft travlt med at skrabe midlertidige vikarer sammen, for at opretholde lov og orden i byen, skriver avisen.

Gevinsten er den sjettestørste Lotto-gevinst i Ungarns historie.

0 kommentarer
Vis kommentarer