Fergusons exit rykker magtbalancen

Flere bookmakere har nu Manchester City som favoritter til det engelske mesterskab i næste sæson

Der venter ny, tæt duel mellem Manchester United og Manchester City i næste sæson, hvor managerskiftet i Manchester United kan være til fordel for Manchester City. (Foto: AP/Matt Dunham)
Der venter ny, tæt duel mellem Manchester United og Manchester City i næste sæson, hvor managerskiftet i Manchester United kan være til fordel for Manchester City. (Foto: AP/Matt Dunham)

Sir Alex Fergusons beslutning om at stoppe som manager i Manchester United har fyret ekstra op under et formodet tæt parløb med Manchester City om mesterskabet i næste sæson.

Før skotten trak sig David Moyes blev præsenteret som ny mand på Old Trafford havde bookmakerne Manchester United som favoritter, men managerskiftet har tippet magtbalancen. Nu er det Manchester City, der flere steder udpeges som mesterskabsfavorit.

- Det er trods alt synonymet med Manchester Uniteds succes, der forlader klubben og det kan alt andet lige have en negativ effekt på pokalskabet fremover, påpeger Frederik Skov fra Ladbrokes.

Her kunne Manchester United spilles som engelsk mester til odds 2,50. Nu ligger i odds i 3,00. Manchester City er gået fra 2,88 til 2,75.

En beskeden justering, men et udtryk for, at man er usikker på om David Moyes kan løfte arven.

- Nok er David Moyes en erfaren manager, men spørgsmålet er om han kan tackle de store stjerner på Old Trafford, ikke mindst Wayne Rooney, med hvem han før har haft kontroverser. Vi forventer det bliver yderst tæt i toppen, men vi hælder til revanchelystne City, der givet vil gå efter at få pokalen tilbage i år et efter Ferguson, lyder det fra Frederik Skov.

Se også: Her er bookmakernes favorit i Everton

Flere engelske bookmakere agerede ligesom Ladbrokes med justering af odds, så City tog favoritværdigheden for 2013/14-sæsonen, men enkelte besindede sig igen. Enkelte steder er Manchester United atter favorit, men med yderst beskeden margin.

Nøjagtigt som på spillebørsen Betfair, hvor et mesterskab til Manchester United giver odds 2,95 før kommission, og et mesterskab til Manchester City udløser odds 3,00 før kommission.

Fælles for bookmakerne og spillebørsen er, at det kun er Chelsea, der for alvor vurderes at kunne bryde Manchester-dominansen. London-klubben kan spilles til odds mellem 3,75 og 4,00.

0 kommentarer
Vis kommentarer