Det taber vi i spil om året

Se hvor meget hver dansker spiller op ... og hvilke lande, der spiller meget mere!

På verdensplan er danskerne et folkefærd, der er glad for at spille. Vi er dog det skandinaviske land, som spiller mindst. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
På verdensplan er danskerne et folkefærd, der er glad for at spille. Vi er dog det skandinaviske land, som spiller mindst. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)

Spiller du lotto indimellem? Eller har du lidt på fodboldkampen i fjernsynet?

Så taber du nok også nogle gange - og formentlig mere end du vinder. Men har du en idé om, hvor meget du taber om året?

Det har The Economist et bud på.

Sammen med H2 Gambling Capital Consulents, som er det førende konsulentfirma for spilleindustrien, har magasinet lavet et skøn over, hvor meget den voksne befolkning (over 16 år) taber pr. person om året på spil.

Selv om spilmarkedet i Danmark er stigende, så er vi i forhold til både verden og resten af Norden de rene dukse.

Taber 2000 kr. i snit

Hver voksne dansker taber ifølge The Economist i gennemsnit ca. 2000 kroner om året på spil som lotto, skrab, sportsbetting, kasino og poker. Både i Sverige, Norge og i særdeleshed Finland spiller de for meget mere.

En gennemsnitlig voksen finne tabte sidste år 2800 danske kroner.

Tallene for Danmark stemmer meget godt overens med, hvad man regner med hos Danske Spil. Her lyder skønnet, at danskerne hvert år taber 7,4 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 1800 kroner pr. voksen. Men der er tale om et skøn lavet sammen med et dansk konsulentbureau.

- Der er meget stor forskel på at sammenligne omsætning på lotto og så onlinepoker, forklarer Thomas Rørsig, informationschef for Danske Spil.

- Men tallene stemmer fint overens med vores, når vi kigger på udenlandske bookmakere og onlinekasinoer, siger han.

Spillegale australiere

Virkelig spillegale folkefærd finder man i Australien og Singapore. En gennemsnitlig australier taber i gennemsnit 6700 kroner om året, og singaporeanerne ligger lige i hælene med 6100 kroner.

Ifølge Thomas Rørsig bærer de meget frie ramme for spilleautomater formentlig en stor del af forklaringen for australiernes store forbrug.

- Det er stadig den farligste form for spil, konstaterer han.

I Singapore skyldes det store forbrug, at de for tre år siden tillod kasinoer. Trods finanskrisen er der liv og glade dage i det lille, men spillegale asiatiske land.

Kasinoerne alene på Marina Bay Sands og Resorts World Sentosa i Singapore er ved at nærme sig omsætningen for samtlige kasinoer på The Strip i Las Vegas ...

Se oversigten her.

1 af 2 To enorme kasino-resorts er skylden til det store spilleforbrug i Singapore. Marina Bay Sands (billedet) og Resorts World Sentosa kostede til sammen mere end 50 mia. kr. at bygge. (Foto: AP)
2 af 2 På verdensplan er danskerne et folkefærd, der er glad for at spille. Vi er dog det skandinaviske land, som spiller mindst. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen