Annonce:
Annonce:

Morten Olsen reklamerer for spilleselskab

Landstræner Morten Olsen bliver ambassadør for spilleselskabet Bet24, som han også skal reklamere for på tv

Annonce:

Få mennesker ved så meget om fodbold, som Morten Olsen gør. Det vil spilleselskabet Bet24 udnytte og har derfor ansat den danske landstræner som ambassadør og reklamesøjle.

Det danskejede bookmakerfirma er i gang med at ruste sig til de udfordringer, liberaliseringen af det danske spillemarked medfører fra 1. januar 2012.

Ansættelsen af Morten Olsen er et led i oprustningen på det danske spillemarked, og landstræneren ser frem til den ny udfordring.

- Jeg taler med masser af mennesker om fodbold og læser en masse faglitteratur og magasiner om fodbold. Jeg håber og tror, at jeg kan overføre noget af min viden til gavn for Bet24's kunder, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse.

Han mener, at grundighed, analyse og viden er vigtige ingredienser i arbejdet som landstræner, hvor han skal se utallige landsholdskandidater an hver uge.

Annonce:

- Jo bedre man har forberedt sig og analyseret på opgaven, jo større mulighed har man for at vinde. Jeg ser op mod 350 fodboldkampe på en sæson, fortæller Morten Olsen.

Kan blive dyr affære
Spilleselskabet Bet24 kalder Morten Olsen "fodboldens Godfather i Danmark", og landechef, Henrik Greve Jensen, glæder sig til, at Morten Olsen fra januar vil øse ud af sin fodboldviden.

- Vi ser meget frem til samarbejdet med Morten Olsen. Hans skarpe analyser og spiltips bliver uden tvivl til glæde for vores kunder.

- At vi så godt kan frygte, at hans tips bliver så gode, at det kan blive en dyr affære for os, må vi leve med, siger Henrik Greve Jensen.

Morten Olsen vil løbende levere spilletips til kunderne, og det kommer han til at gøre på udvalgte kampe, som får såkaldte "dynamitodds".

Derudover bliver Morten Olsen nyt ansigt i en række reklamefilm, ligesom han med mellemrum på tv vil komme med analyser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: