Vil du vinde 675 millioner kroner?

Lottospillere kan se frem til gigantpuljer, når Danske Spil træder ind i EuroJackpot - måske allerede fra næste år

Informationschefen for Danske Spil Thomas Rørsig bekræfter, at planerne for EuroJackpot ligger i skuffen og venter på især Tyskland, før de kan blive iværksat. (Foto: Danske Spil)
Informationschefen for Danske Spil Thomas Rørsig bekræfter, at planerne for EuroJackpot ligger i skuffen og venter på især Tyskland, før de kan blive iværksat. (Foto: Danske Spil)

Enorme lottopuljer med gevinster op mod en milliard kroner er normalt kun noget, man hører om fra USA, Italien og det tværeuropæiske EuroMillions. Men gevinster i den størrelsesorden kan komme inden for danske lottospilleres rækkevidde allerede fra næste år.

Danske Spil er nemlig klar til at indgå i et nyt lottospil kaldet 'EuroJackpot' med andre europæiske lotto-monopoler, som står uden for EuroMillions.

Senest har det norske kulturministerium godkendt Norsk Tippings indtræden i projektet, hvilket betyder, at væsentligt flere detaljer er blevet offentliggjort.

- Den er god nok. Og navnet er god nok. Vi bekræfter vores interesse og engagement, men det er formentlig ikke noget, som kommer til at ske inden for de næste en-to måneder, siger Thomas Rørsig, informationschef for Danske Spil.

Venter på Tyskland

- Danmark er klar, men det er der andre lande, som ikke er, siger han.

Især Tyskland går man og venter på. Her skal samtlige 16 delstater have tilladelse til at udbyde lotto-spillet, og det er ikke noget, som foregår med vanlig tysk effektivitet.

Det anden store land i samarbejdet - det lottogale Italien - har allerede sit helt eget SuperEnaLotto, hvor førstepræmierne også kan runde en milliard.

Håber på 2012

Norske medier mener, at EuroJackpot vil kunne påbegyndes i 2012, hvilket ifølge Danske Spil lyder lige lovligt optimistisk.

- Det ville være dejligt, hvis vi kommer i gang til næste år. Men der er noget med et ordsprog med at sælge noget skind fra en bjørn. Jeg tror, vi er ved at sælge en norsk bjørn lidt tidligt. Det er et ønskescenarie, hvis vi kommer i gang inden for et år, siger Thomas Rørsig.

Sidste år blev der i det fællesnordiske onsdagslotto sat rekord, da tre spillere delte 87 millioner kroner.

Muligheden for at vinde op til 675 millioner kroner har dog også en pris. For at nå så store førstepræmiepuljer bliver det mildest talt svært at ramme vindertallene. Ifølge nettavisen.no vil der i EuroJackpot blive opereret med et system, hvor chancen for en førstepræmie er 1 til 59 millioner ...

1 af 2 EuroJackpot bliver lotto om seriøst mange penge. Hver fredag vil der være minimum 10 millioner euro i førstepræmie. Førstepræmiepuljen må dog ikke overstige 90 millioner euro. (Foto: AP)
2 af 2 Informationschefen for Danske Spil Thomas Rørsig bekræfter, at planerne for EuroJackpot ligger i skuffen og venter på især Tyskland, før de kan blive iværksat. (Foto: Danske Spil)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen