United har én hånd på pokalen

Bookmakerne tvivler stærkt på Arsenal efter det uafgjorte resultat i går

Manchester United giver nu kun ca. odds 1,11 som engelske mestre. (Foto: AP)
Manchester United giver nu kun ca. odds 1,11 som engelske mestre. (Foto: AP)

Seks point adskiller Manchester United og Arsenal i toppen af Premier League med seks runder igen, efter 'The Gunners' i går satte point til hjemme mod Liverpool.

Det afholder dog ikke Arsenal-manager Arsène Wenger i stadig at tro på mesterskabet.

Holdingen står han imidlertid alene med. Efter det uafgjorte 1-1-resultat i London mellem Arsenal og Liverpool nedjusterede bookmakerne nok engang odds på et endnu et mesterskab til Sir Alex og co.

De fleste bookmakere er nede i odds 1,11 på United, mens bet365 (odds 1,13) og spillebørsen Betfair (odds 1,15) ligger en smule højere. På Arsenal kan der hentes mellem odds 10 og 13.

- Da Arsenal fik sin sene scoring mod Liverpool, så det ud til, at Sir Alex Fergusons weekend havde gået fra dårlig til værre. Men Liverpools endnu senere udligning på Emirates betyder, at Manchester United nu har én hånd på Premier League-pokalen, siger David Stevens fra den britiske bookmaker Coral.

Arsenal kan selv hente tre point på Manchester United, som gæster Emirates Stadium i 35. spillerunde. Runden efter kommer Chelsea på besøg på Old Trafford.

Liverpools sene scoring gjorde i øvrigt ondt på enkelte storspillere.

På spillebørsen Betfair blev resultatet 1-1 matchet til odds 1000, krydset blev spillet live til 250 gange pengene, og det samme blev Arsenal-sejr til odds 1,01.