Bookmaker: Gode chancer for 'Forbrydelsen III'

Bookmakerne måtte til lommerne, efter Ulrik Strange blev afsløret som morder. Alligevel er en af dem klar med endnu et væddemål, hvor insidere har en fordel

Scandic Bookmakers giver odds 1,70, at der kommer en tredje omgang Forbrydelsen. (Foto: Tine Harden/DR)
Scandic Bookmakers giver odds 1,70, at der kommer en tredje omgang Forbrydelsen. (Foto: Tine Harden/DR)

Over 80 procent af spillene på morderen i Forbrydelsen II var lagt på Ulrik Strange, så hos bookmakerne vidste man længe, hvem der havde myrdet Anne Dragsholm, som spillet gik på.

- Vi var sikre på det, da der lige pludselig kom fem nye kunder helt i begyndelsen af serien, som alle spillede på Ulrik Strange og til forskellige odds. Vi lagde ud med odds 75, som gik i 50, 25, 15 og 5, før vi pillede det af, fortæller Frederik Skov, pressechef for Scandic Bookmakers.

Men større nederlag blev det forventede resultat nu heller ikke for Scandic eller de andre bookmakere, som havde udbudt spil på morderen. Den slags spil fungerer lidt anderledes end normal sportsbetting.

- Vi har kun tabt lidt. De limits vi har på på denne type spil, hvor resultatet er kendt på forhånd, er under en tiendedel af det normale. Som eksempel ved jeg, at hos en vores konkurrenter måtte man til sidst kun sætte tre kroner på Strange, hvor de normalt tager imod væddemål på tusindvis af kroner på fodboldkampe, siger Frederik Skov.

Gode chancer for en tredje omgang

Bookmakeren tror, at der er gode chancer for endnu en omgang Forbrydelsen:

- Med mere end 1.500.000 seere må DR virkelig føle sig fristede til at kaste sig ud i en ny omgang af Forbrydelsen. Men det er ikke til at vide, hvornår Søren Sveistrup og hans hold siger stop. Vi finder det dog mest sandsynligt, at der kommer endnu en omgang, hvorfor vi har odds 1,70 på DR lancerer Forbrydelsen III.

- Såfremt der kommer en mere, bliver næste spørgsmål, hvorvidt Sofie Gråbøl har mod på endnu en omgang. Hun har tidligere luftet, hvor hårdt det har været, og vi tror det bliver et tæt kald, der kræver mange overvejelser fra hendes side.

- Vi kan derfor godt se for os, at hun ikke vil mere, siger Frederik Skov.

Det udfald kan man hente to gange penge på.

Forbrydelsen III - specials (Scandic)

Der kommer en 'Forbrydelsen III' inden 31.12.2011 - odds 1,70

Der kommer IKKE en 'Forbrydelsen III' inden 31.12.2011 - odds 2,00

***

Sofie Gråbøl spiller IKKE Sarah Lund i 'Forbrydelsen III' - odds 1,70

Sofie Gråbøl spiller Sarah Lund i 'Forbrydelsen III' - odds 2,00

***

1. afsnit af 'Forbrydelsen III' vises før 01.08.2011 - odds 1,70

1. afsnit af 'Forbrydelsen III' vises efter 01.08.2011 - odds 2,00

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere