Er du millionær uden at vide det?

En lottospiller har glemt at hente sin milliongevinst. Om under en måned er det for sent at indløse gevinsten

13. december er sidste chance for en heldig nordsjællander til at hente sin milliongevinst i lotto. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
13. december er sidste chance for en heldig nordsjællander til at hente sin milliongevinst i lotto. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)

Lotto-spillere i Nordsjælland bør inden for de næste par uger lige dobbelttjekke gemmerne for gamle lottokuponer. Både under førersædet i bilen og i de gamle havebukser.

Især hvis man har spillet hos Kwik Spar i Dronningmølle i uge 50 sidste år.

På en kupon købt i den butik gemmer sig nemlig 1.070.451 kroner for syv rigtige, som aldrig er blevet hentet. Søndag 13. december er sidste chance for at indløse den store præmie, og det vil vel være pænt irriterende, hvis man for sent fandt den vindende kupon.

Bliver gevinsten aldrig hentet, er pengene dog ikke spildt.

- De ryger tilbage til spillerne på en eller anden måde. Til en større præmiepulje eller en anden form. Bare rolig de bliver ikke brugt til større lønninger, siger Karen Minke fra Danske Spil.

Ti millioner i Skive mangler ejer

en liste bragt af spn.dk kan man se de største uafhentede lottogevinster.

Skibonitter og andet godtfolk på den kant burde også lige se, om de har en vinderkupon til intet mindre end 10.000.987 kroner liggende.

Kuponen er købt i Søegaards Vinhus i Skive og ramte syv rigtige ved trækningen i uge 14 i år, så der er stadig næsten fem måneder til at indløst den store gevinst.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere