Hvor langt kan Caroline nå i 2010?

Hvordan bliver Caroline Wozniackis kommende sæson? Bookmaker er ude med odds på, om fremgangen fortsætter

Finalepladsen i US Open bragte Caroline op som nummer fire i verden. Efter 2008-sæsonen lå hun nummer 12. (Foto: AP)
Finalepladsen i US Open bragte Caroline op som nummer fire i verden. Efter 2008-sæsonen lå hun nummer 12. (Foto: AP)

I disse dage holder Caroline Wozniacki fortjent tennisfri med veninderne på Mauritius. Men efter ti dage i ferieparadiset i det indiske ocean og et smut forbi København, begynder træningen så småt i Monaco frem mod 2010.

Til næste år er det målet for den danske tennispige at etablere sig i top 3 i verden. Helt til tops kommer hun dog ikke, vurderer Scandic Bookmakers, som er ude med friske odds på Wozniackis 2010-sæson.

- 2009 var et forrygende år for Caroline Wozniaki, men springet op til Serena Williams som verdens bedste tennisspiller er for stort, siger pressechef Frederik Skov.

Lavest odds er der på, at Wozniacki ender uden for top 10 på verdensranglisten, når 2010-sæsonen er forbi, men det er ikke det samme som, at bookmakeren ikke tror på den danske tennisdarlings evner.

- Oddset for uden for top 10 dækker bare så bredt. Man skal også have den faktor med, at hun kan blive skadet eller få et formdyk. Og så har hun jo også en finaleplads i US Open at forsvare, forklarer Frederik Skov.

Mest tro på Wimbledon

Der er også sat odds på, at Caroline vinder en af de forskellige Grand Slam-turneringer. Ifølge Scandic Bookmakers har hun størst chance i Wimbledon.

- Hun har altid snakket højt om den turnering som værende den, der betyder mest for hende, og den hun satser hårdest på. Og så passer underlaget godt til hendes spil, mener Frederik Skov.

I 2009 vandt Wozniacki tre turneringer på WTA Touren. En gentagelse af det i 2010 kan man få pengene 2,20 gange igen på.

2010: Caroline Wozniacki-specials

Hvor mange WTA-turneringer vinder Wozniacki i 2010?

0-2: odds 3,50

3-4: odds 2,20

5 eller flere 2,80

Placering på verdensranglisten 1. december 2010?

Udenfor top 10: odds 2,50

Nr. 8-10: odds 7,50

Nr. 5-7: odds 3,00

Nr. 2-4: odds 3,50

Nr. 1: odds 30,00

Hvilke Grand Slam-turneringer vinder Caroline i 2010?

Australian Open: odds 12,00

Wimbledon: odds 10,00

US Open: odds 13,00

French Open: odds 18,00

Alle fire: odds 100,00

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere