Vandt milliardgevinst i lufthavn

David Honeywell trak vinderkupon i automat umiddelbart før forretningsrejse

Gevinsten på 217,2 millioner dollar er den næststørste i Virginia nogensinde. (Screendump: Youtube/NCedulottery)
Gevinsten på 217,2 millioner dollar er den næststørste i Virginia nogensinde. (Screendump: Youtube/NCedulottery)

Hvad ville du gøre, hvis du pludselig vandt en milliardgevinst i lotto?

Det spørgsmål skal et ægtepar fra byen Fredericksburg i den amerikanske delstat Virginia finde svar på efter at de er bekræftet som vindere af den jackpot-pulje i Powerball, der blev udløst 6. februar.

David og Nancy Honeywell modtager torsdag aften, dansk tid, det symbolske bevis på gevinsten, når de får overrakt en check på 217 millioner dollar før skatter - svarende til 1,2 milliarder danske kroner.

Seancen finder efter planen sted i Richmond International Airport, hvor David Honeywell købte vinderkuponen i en selvbetjeningsautomat umiddelbart før en forretningsrejse.

Han opdagede, at han sad med vinderkuponen, da han under forberedelserne til et møde på forretningsrejsen i Denver besluttede sig for at tjekke tallene. Han valgte straks at ringe hjem til sin kone.

- Jeg troede, at han var ved at få et slagtilfælde, forklarer Nancy i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Se det er en lottogevinst

Parret, der begge arbejder for det amerikanske forsvarsministerium, har valgt at få hele gevinsten udbetalt på én gang frem for i rater over de næste 30 år. Det betyder, at de accepterer, at gevinsten 'kun' bliver på 136 millioner dollar før skatter. Det svarer til 760 millioner kroner.

Ifølge pressemeddelelsen fra lottomyndighederne i Virginia har parret ikke umiddelbart planer om at sige deres job op, og de har heller ikke lige et oplagt svar på, hvad pengene skal bruges på. Dog har David Honeywell en klar fornemmelse af, at hans 13 år gamle bil snart er fortid ...

Læs også:

Arizona Lottery-direktør Karen Bach er det tætteste amerikanerne ind til videre er kommet på vinderen fra Phoenix. Vedkommende har således valgt at forblive anonym. (Foto: AP/Ross D. Franklin) Spil nyheder - 10. dec. 2012 - kl. 11:20 Lottomilliarder gemt bag solskærm

Gevinsten er den næststørste, der nogensinde er vundet i Virginia. Rekorden lyder på 239 millioner dollar og blev vundet af J.R. Triplett fra Winchester i en Mega Millions-trækning i 2004.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere