Nu kan der blive sat rekord i onsdagslotto

Superpuljen i onsdagslotto vokser videre og kan nu sikre en enlig vinder over 50 millioner kroner

Heller ikke denne gang blev superpuljen i onsdagslotto forløst, hvilket til gengæld betyder, at der er lagt op til en mulig dansk rekordgevinst i onsdagslotto i næste uge. (Foto: Danske Spil TV)
Heller ikke denne gang blev superpuljen i onsdagslotto forløst, hvilket til gengæld betyder, at der er lagt op til en mulig dansk rekordgevinst i onsdagslotto i næste uge. (Foto: Danske Spil TV)

Der vil blive skrevet dansk onsdagslottorekord, hvis en dansker næste onsdag er ene om at udløse førstepræmie- og superpulje i onsdagslotto. Onsdag aften forblev begge dele uforløst, og dermed er der samlet set 54 millioner kroner på højkant til en enlig vinder.

Den tidligere onsdagslottorekord, der også er alle tiders næststørste danske gevinst, lyder på små 50 millioner kroner og blev sat i november sidste år på en kupon købt i Vordingborg.

Læs:

Se også: Rekordvinderen har meldt sig

Det var så også seneste gang at superpuljen blev udløst, og den har altså fået lov til at vokse sig større og større hen over de seneste tre måneder. Den lyder nu på 44 millioner kroner. Oven i kommer en førstepræmiepulje, der vokser til 10 millioner kroner efter at der denne onsdag heller ikke var nogen, der ramte de seks vindertal.

Trækningen gav fem danske vinderrækker med fem rigtige og et vindertal, hvilket udløser en gevinst på 48.610 kroner.

Der var heller ingen med den helt rigtige kombination i joker-trækningen, der derfor ryger op i ni millioner kroner på lørdag. Her venter også en af de store lottotrækninger med 31 millioner kroner i førstepræmiepulje og 5,5 millioner i trumfpuljen. Ender den med at blive vundet af en enkelt lottospiller, så bliver det årets største gevinst og alle tiders sjettestørste, danske gevinst.

DE STØRSTE GEVINSTER I DANMARKSHISTORIEN

1. 135.177.015 kroner – Eurojackpot – uge 43 2012 – Herlev
Læs: Jeg gemte kuponen i min sok

2. 56.789.170 kroner – onsdagslotto – uge 34 2013 – Plus-abonnent
Læs: Han vandt 56 mio: - Meget uvirkeligt

3. 49.937.681 kroner – onsdagslotto – uge 46 2012 – Vordingborg
Læs: Rekordvinderen har meldt sig

4. 45.969.062 kroner - onsdagslotto – uge 44 2013 – Storkøbenhavn
Læs: Dansker vinder superpulje på 46 mio. kr.

5. 43.853.592 kr. – joker – uge 43 2012 – Agerbæk
Læs: De vandt 44 millioner kroner

6. 38.564.007 kr. – lotto – uge 13 2008 – København Ø
Læs: Vandt 38,6 mio.: Det er helt vanvittigt

7. 38.482.709 kr. – onsdagslotto – uge 33 2005 – Århus C
Læs: Lotto-millionær: Hunden får et kødben

8. 35.875.154 kr. – joker – uge 11 2005 – Kbh. S.
Læs: Jokervinderen er målløs

9. 34.790.756 kr. – joker – uge 15 2010 – Plus-abonnement, København
Læs: 30-årig håndværker løb med 35 mio.

10. 33.240.799 kr. – lotto – uge 18 2008 – Tranbjerg J.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere