United lokker spillerne

Bookmakerne står til tæsk, hvis overraskelsen indtræffer i Madrid

De danske sportsbettere sætter deres lid til Van Persie og co. i aftenens brag mod Real Madrid. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
De danske sportsbettere sætter deres lid til Van Persie og co. i aftenens brag mod Real Madrid. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)

Når det gælder spilleomsætning, er det årets hidtil største kamp. Samtidig er Champions League-braget mellem Real Madrid og Manchester United også en af de kampe, hvor bookmakerne kan slå sig.

Fordelingen af spil har nemlig været temmelig ujævn.

Spillerne er lokket af det høje odds på Manchester United. Hos stort set alle bookmakere giver udesejren over fem gange pengene.

- Som bookmaker vurderer vi, at United ikke kan stå for Reals pres. Men spillerne har kørt 60 procent af omsætningen på United. Jeg gætter på, at så højt et odds på United lokker, da odds 5,40 ikke er noget, jeg har set på United i umindelige tider, siger Rune Brandt fra NordicBet.

Hos Danske Spil er tendensen ikke lige så udtalt. Danmarks største bookmaker står dog også til at tabe penge, hvis United vinder. Her fordeler indsatserne sig med 25 procent på Real Madrid, 35 procent på krydset og de resterende 40 procent på Sir Alex Fergusons udvalgte - endda kun med 4,95 på United.

- Det er to populære hold, og jeg kan da godt forstå, at United lokker meget mere end hjemmesejren til 1,65. Real Madrid vandt deres seneste kamp, men har ellers ikke haft en periode, hvor de har renset igennem, konstaterer Morten Overgaard, oddssætter for Danske Spil.

Læs også:

Se også: Aftenens bedste Champions League-spil

Betsafes kunder har dog en smule mere fidus til madrilenerne.

- Omsætningen er ret jævnt fordelt, og udfra Real Madrids forholdsvist store favoritværdighed har danskerne faktisk en pæn tro på Manchester United som samlet vinder over de to opgør. Vi holder dog fast i, at Real Madrid skal være solid favorit til at gå videre til kvartfinalen. Truppen er stærkere, og qua de dårlige resultater i ligaen har man i lang tid kunne forberede sig på denne kamp, siger Thomas Holm.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere