Spandt guld på dansk nedtur: Ramte odds 4126

Hvis det gavmilde danske forsvar gav panderynker i Danmark, så gav det jubel hos en tysker, der havde satset på mindst tre mål i kampen

Set med danske briller var det en ualmindelig sort aften i Skopje, men for en tysker, der havde spillet på mindst tre måi i kampen, var der grund til jubel. (Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto)
Set med danske briller var det en ualmindelig sort aften i Skopje, men for en tysker, der havde spillet på mindst tre måi i kampen, var der grund til jubel. (Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto)

Den enes død, den andens brød. Og der bliver rigeligt råd til sidstnævnte for den tyske Tipico-kunde, der i aftes havde satset på mindst tre mål i landskampen mellem Makedonien og Danmark og kombineret det med 11 andre kampe til et samlet odds på 4126.

Med en indsats på to euro minus afgift til den tyske stat blev vedkommende lige knapt 8000 euro rigere - svarende til små 60.000 danske kroner.

Læs også:

Se også: Weekendens vildeste vinderkupon

Vinderspillet, der blev indleveret hos en Tipico-forhandler i Solingen, der ligger i det vestlige Tyskland, indeholdt spil på 12 landskampe, og var alene hængt op på antal mål i kampene. Den blev spillet nogle minutter efter at kampen mellem Cypern og Serbien var gået i gang, og stillingen her stadig var 0-0.

Det gik dog helt efter bogen i den kamp alligevel med fire mål inden slutfløjtet. Mere neglebideri var der andre steder. Eksempelvis skulle der falde to eller tre mål i kampen mellem Holland og Italien, og her faldt mål nummer to først i dommerens tillægstid, da Marco Veratti sikrede 1-1.

De 12 kampe - spillet lige på

Cypern - Serbien [over 2,5 mål] 2,20 (1-3)

Slovenien - Bosnien [2-3 mål] 2,00 (0-3)

Norge - Ukraine [2-3 mål] 2,00 (0-2)

Spanien - Uruguay [over 2,5 mål] 1,85 (3-1)

Israel - Finland [2-3 mål] 1,95 (2-1)

Makedonien - Danmark [over 2,5 mål] 2,10 (3-0)

Sverige - Argentina [over 2,5 mål] 1,85 (2-3)

England - Brasilien [over 2,5 mål] 1,90 (2-1)

Holland - Italien [2-3 mål] 2,00 (1-1)

Belgien - Slovakiet [over 2,5 mål] 2,10 (2-1)

Rumænien - Australien [over 2,5 mål] 2,15 (3-2)

Frankrig - Tyskland [over 2,5 mål] 1,95 (1-2)

Samlet odds: 4126,25

Indsats: 2 euro (minus tysk afgift)

Gevinst: 7839,88 euro - svarende til cirka 58.500 danske kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere