Gyser om Premier League-billet

Fire hold er klar til at kæmpe om den sidste billet til Premier League og ingen af dem er klar favorit

Crystal Palace, her i ilden mod Stoke i FA Cup'en, er spået mindst chance for oprykning i det, der på forhånd ligner en ellers yderst tæt kamp i playoff. (Foto: AP/Dave Thompson)
Crystal Palace, her i ilden mod Stoke i FA Cup'en, er spået mindst chance for oprykning i det, der på forhånd ligner en ellers yderst tæt kamp i playoff. (Foto: AP/Dave Thompson)

Der venter en ren gyserafslutning på sæsonen i den næstbedste engelske række, når Watford, Brighton, Crystal Palace og Leicester skal kæmpe om den tredje og sidste oprykning til det forjættede land, Premier League.

Cardiff og Hull har allerede sikret sig de to direkte oprykningsbilletter, hvorfor der nu afvikles playoff om den trejde oprykning.

Det bliver en tæt kamp uden en egentlig favorit, hvis man spørger bookmakerne. Brighton, Leicester og Watford vurderes så godt som helt lige, mens Crystal Palace må påtage sig rollen som outsider.

Marginalt er troen størst på Brighton, der ellers sluttede efter Watford i tabellen.

- Watford, der jo ellers sluttede på tredjepladsen, bliver ikke vores favoritter til at tage den sidste Premier League-plads. Det må have været hårdt for dem at se den direkte oprykningsplads smuldre, mens man har problemer på målmandspladsen, hvor man i weekenden måtte gøre brug af tredjekeeperen.

- I stedet bliver vores favoritter til at tage pladsen, Gus Poyets formstærke mandskab fra Brighton. De har ikke tabt en kamp siden midt i marts, og med Tomasz Kuszczak, Mathew Upson og Vicente har man tre yderst rutinerede spillere der med erfaringen fra højeste niveau, gør udslaget og sender Brighton i Premier League, lyder vurderingen Frederik Skov fra Ladbrokes.

Brighton møder Crystal Palace over to kampe, hvor den første spilles på fredag. Da de mødtes i den ordinære sæson endte det 3-0 begge gange med en hjemmesejr til hver.

Leicester og Watord åbner deres semifinale på torsdag med Leicester som favorit på eget græs i den første kamp. Watford vandt de to indbyrdes opgør i den ordinære sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer