Spilforslag: Bøllebank i Barcelona?

Det er gået voldsomt for sig i de fleste af FC Barcelonas hjemmekampe i denne sæson, og alverdens tv-seerne håber på endnu mere underholdning, når Real Madrid er på besøg onsdag aften

Foto: Albert Gea
Foto: Albert Gea

5-2, 5-2, 2-1, 4-0, 5-1, 4-1 og 5-2. Det har mildest talt ikke været kedeligt at se ligabold på Camp Nou i denne sæson, og skulle det mon blive kedeligere, når Real Madrid lægger vejen forbi? Holder de to giganter igen, fordi det er ligaens sandsynligvis vanskeligste modstander?

Jeg tvivler lidt på, at de er i stand til at holde modpartens defensiv fra scoring, selvom især Real Madrid og især på udebane har spillet nogle kampe, der bestemt ikke var lige så målrige som dem, Barca har spillet på hjemmebane.

De seneste 16 gange disse to mødte hinanden i Barcelona, var begge hold på tavlen. Dét udfald giver odds 1.47 hos Comeon, men 13 af de 16 havde også mindst tre mål. Man kan derfor prøve at gå efter lidt højere ”begge hold scorer og over 2.5 mål” til odds 1.72. Dén vej prøver jeg i hvert fald.

Når det kommer til disse ofte drabelige dueller imellem Barca og Real Madrid, er der nogle ”usual suspects” at kigge nærmere på, når det kommer til kortspillet. Gerard Pique er dén spiller i ligaen, som har fået flest kort, Jordi Alba er også ofte ude med riven i El Clasico, for ikke at nævne Sergio Ramos.

Busquets og Sergi Roberto har også bandit-tendenser, men bookmakerne er selvfølgelig også på sporet af netop disse navne, hvorfor jeg egentlig ikke ser den store værdi i at jagte dem. Men jeg synes, der er et par navne, som har sneget sig under radaren i forhold til oddsene.

Luis Suarez giver eksempelvis odds 3.00 på et kort hos Comeon. Hvis vi nu snakker La Liga og Copa del Rey opgør mellem disse to klubber, hvem tror du så har fået gult kort i Barcelonas seneste seks hjemmekampe mod Real Madrid? Til odds 3.00 skal han prøves af med sådan en historik.

Ivan Rakitic er for det meste en meget fair spiller, han er eksempelvis blot noteret for én advarsel i denne sæson. Kroaten har dog trukket en advarsel i Barcelonas seneste to hjemmekampe i ligaen mod Real Madrid. Hos bet365 ligger han til odds 5.50. Hos Betfair Sportsbook giver han til sammenligning 1.95! Odds 5.50 kan godt få en lille mønt.

Spilforslag:

La Liga onsdag 20.00

Barcelona – Real Madrid

Begge hold scorer + over 2.5 mål odds 1.72 bet365

Suarez får kort odds 3.00 Comeon

Rakitic får kort odds 5.50 bet365

 

Gladbach - Paderborn

Det lader til at have været en ulempe for Borussia Mönchengladbach, at de vandt over Bayern München. De har tabt deres to efterfølgende kamp, hvoraf det ene førte til et skidt exit fra Europa League.

Selvfølgelig er de stadig tårnhøje favoritter imod Paderborn, men i fodbold skal der ikke så meget til for at slå lidt hul i selvsikkerheden, hvilket måske er gæsternes chance.

Paderborn beviste for knapt en måned siden, hvor farlige de kan være, hvis de gives lidt for meget plads, da de førte 3-0 ved halvleg på udebane mod Dortmund. Ugen efter var de selv bagud 3-0 mod RB Leipzig og kom tilbage til 3-2.

Med samme cifre tabte de til Bayern München, så de med andre ord ikke bange for at lægge arm med topholdene. Tophold er Gladbach også, og det vælter ind med mål i deres hjemmekampe. Deres seneste otte på eget græs havde mål af begge parter, de har ikke holdt nullet i 10 hjemmekampe i træk.

Ni af Gladbachs seneste 10 hjemmekampe havde mindst tre mål og begge parter på tavlen. Med lidt såret stolthed hos hjemmeholdet og et gæstende mandskab med nyvunden tro på tingene, satser jeg på en udvidelse af denne historik.

Spilforslag:

Onsdag 20.30 1. Bundesliga

Over 2.5 mål og begge hold scorer odds 1.66 bet365

 

Freiburg – Bayern München

Hjemmeholdet er, hvad kort angår, det næstmest fair spillende hold i Bundesligaen. 1.27 gule kort har de fået i snit, og blot 0.86 i snit på hjemmebane. Bayern kan også godt finde ud af at spille fair, om end de ligger med et højere gennemsnit.

Deres 15 ligakampe har indbragt dem to gule kort i snit, heraf 1.86 på udebane. Med nedenstående spil kan vi tillade, at begge parter rent faktisk ligger over deres snit og vi henter stadig gevinst. Dén prøves af.

Spilforslag:

Onsdag 20.30 1. Bundesliga

Under 3.5 kort 1.86 Comeon

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere