Spilforslag: Klinsis kumpaner skal følge op

Hertha Berlin har pengepungen fremme i disse tider, og fredag aften agerer de værter for Schalke 04, og vi byder ind på både dén duel samt to andre fredagsopgør

Kan Hertha Berlin drille Schalke 04 i Bundesligaen? Foto: Annegret Hilse
Kan Hertha Berlin drille Schalke 04 i Bundesligaen? Foto: Annegret Hilse

Jeg går efter to outsidere syd for grænsen fredag aften og det bliver én fra hver række. Vi starter i 1. Bundesliga, hvor Jürgen Klinsmanns Hertha Berlin tager imod Schalke, og nok ligger de konge-blå en del bedre i tabellen, men skal de stadig være favoritter i en udekamp mod Hertha?

Ja, Hertha har kun én hjemmesejr i fire forsøg, siden Klinsmann overtog trænersædet, men prøv lige at tjekke modstanderne; Dortmund, Gladbach og Bayern München. Nummer to, tre og fire i tabellen. Det er ikke helt umuligt at komme igennem sådan fire hjemmekampe med fire point.

De fik en gang smask af Bayern München i årets første kamp, men Schalke fik en endnu større omgang høvl af samme Bayern i sidste uge og Hertha svarede stærkt igen på nederlaget og vandt den svære udekamp mod Wolfsburg trods nede med 1-0.

Den tyske legende Jürgen Klinsmann er for nyligt tiltrådt som ny cheftræner for Hertha Berlin. Foto: Annegret Hilse
Den tyske legende Jürgen Klinsmann er for nyligt tiltrådt som ny cheftræner for Hertha Berlin. Foto: Annegret Hilse
 

Det giver selvtillid at lave den slags comebacks sent i kampen, og i det hele taget spiller de meget mere med ”brystet fremme”, om man så må sige, siden Klinsmann kom til. Schalke har én sejr i fem besøg i hovedstaden, og det tal har hjemmeholdet ikke i sinde at doble op på.

Jeg spiller hjemmeholdet på en ”uafgjort-pengene-tilbage”, og smider desuden en satsning på en målfattig første halvleg oven i hatten. Herthas seneste fem kampe stod 0-0 ved pausen, mens Schalkes seneste fem udekampe bød på flest mål efter pausen.

Spilforslag:

Bundesliga fredag 20.30

Hertha Berlin – Schalke 04 (draw-no-bet) 1 odds 2.00 Bethard

(asian 1. halvleg) under 1 mål odds 1.97 bet365

Erzgebirge Aue – Bielefeld

Så dykker vi en række ned og laver lige et tankeeksperiment til at starte med. Lad os sige, at VfB Stuttgart, Hamburger SV eller Nürnberg var ligaens bedste hjemmehold efter 19 runder. Tror du så, man ville få odds 3.50 på nogle af dem?

Det ville man stensikkert ikke, men det er lige præcis, hvad man får på rækkens bedste hjemmehold fredag aften. Erzgebirge Aue er nemlig den eneste klub, som endnu ikke har tabt i eget hus, og udover førnævnte VfB Stuttgart ene om at have taget syv sejre på eget græs.

Fair nok, de får besøg af ligaens førerhold, men sådan en serie giver bunkevis af selvtillid, og de er uden nederlag i deres seneste tre hjemmekampe mod Arminia Bielefeld. Træner Dirk Schuster udførte et fantastisk stykke arbejde for et par sæsoner tilbage med at gøre Darmstadt til et Bundesliga-hold ikke mindst baseret på, at hjemmebanen blev gjort til et fort. Måske han er ved at gøre det samme i Aue?

Spilforslag:

2 Bundesliga fredag 18.30

Erzgebirge Aue – Bielefeld 1X odds 1.86 888Sport

Den Bosch – AZ II

Vi lukker leddet med en dyst fra den næstbedste hollandske række, hvor jeg havde stor succes med at gå med AZs meget offensivt indstillede reserver i mandags, så jeg prøver lykken igen. AZ II har nu spillet 12 kampe i træk med mindst tre mål.

Ligeså var begge hold på tavlen i deres seneste 12 kampe, og som du kan se af nedenstående spilforslag, får man odds 1.72 på et udfald, der havde givet gevinst 12 gange i træk. Altså bedre odds på samme udfald som i mandags, og er det så fordi, Den Bosch spiller mere henholdende?

Deres seneste fem hjemmekampe sluttede 3-3, 3-2, 2-2, 2-1 og 2-3, så nej, det virker ikke umiddelbart til, at de fedter mere rundt med målene end AZ. Sæsonens omvendte møde sluttede 2-2. Deres seneste to opgør med Den Bosch som hjemmehold havde begge fire mål. Vi går på måljagt igen.

Spilforslag:

Eerste Divisie fredag 20.00

Den Bosch – AZ II Over 2.5 mål + begge scorer odds 1.72 bet365

Nikolai Baden i aktion for FC Nordsjælland tilbage i 2018. Han har endnu sin Juventus-debut til gode. Foto: Jens Dresling Intl. fodbold - 31. jan. 2020 - kl. 12:26 Afsløring: Juventus-dansker tæt på hollandsk klub

Mikkel Kaufmann er fortid i AaB. Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images FC København - 31. jan. 2020 - kl. 10:07 FCK henter Mikkel Kaufmann nu

Kobe Bryant døde i en helikopter Sport og Spil Tragedier på stribe: Stjernerne der styrtede i døden  

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere