Spilforslag: Wilczek undskylder med mål

Brøndby-kaptajnen Kamiil Wilczek lod temperamentet løbe af med sig i søndagens sejr over Randers FC, og er derfor spærret i de kommende Superligakampe, men ikke når Brøndby onsdag spiller pokalkamp

Kamil Wilczek har scoret 6 mål i de sidste 3 kampe - og fået et rødt kort. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kamil Wilczek har scoret 6 mål i de sidste 3 kampe - og fået et rødt kort. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby - SønderjyskE

”Jeg har sagt undskyld til gutterne, jeg må ikke reagere sådan”, lød det fra en ærgerlig Kamiil Wilczek efter søndagens sejr, hvor han fik stanget det røde kort ud i en dramatisk kamp. Derfor må han sidde på tribunen i klubbens to kommende Superliga-kampe, men altså ikke når de onsdag aften får besøg af SønderjyskE i pokalturneringen.

Eftersom polakken gav pote i vores satsning på, at han scorede i søndags, ser jeg god grund til at prøve ham af igen onsdag. Hvordan undskylder han bedst muligt overfor kammeraterne? Ved at score dem videre i pokalturneringen, og han har været skarp med seks mål, to i hver, i Brøndbys seneste tre kampe.

Han giver odds 2.00 for en scoring, han giver odds 6.90 for mindst to pinde, som altså have givet gevinst i Brøndbys seneste tre kampe, og han kan efter kampen her holde fri i 14 dage. Han skal prøves.

Spilforslag:

DBU Pokalen onsdag 18.00

Brøndby – SønderjyskE, Wilczek scorer odds 2.00 Danske Spil

Wilczek scorer mindst to mål odds 6.90 Danske Spil

 

Napoli – Atalanta

Atalanta er fuldstændig kompromisløse i deres spillestil, det er fuldt drøn ud over stepperne, og der er mange klubber i Serie A, som har store problemer med at følge deres spillestil. I weekenden ”overfaldt” de Udinese og vandt hele 7-1. Inden dén kamp havde Udinese indkasseret seks mål i sæsonen!

Det kan også gå grueligt galt, det så man i sidste uge hos Manchester City, hvor Atalanta ganske vist tog føringen, men i sidste ende blev kværnet med hele 5-1. At de så ikke lader sig slå ud overhovedet, men i weekenden bare følger op med at smadre Udinese, siger noget om karakteren i truppen.

Der er scoret mindst tre mål i 11 af deres 12 kampe i denne sæson. Alene deres seneste fire kampe giver en samlet målscore på 14-10! De er uden nederlag i 11 udekampe i træk i Serie A, hvoraf otte blev vundet. De har i denne stime spillet uafgjort hos Juventus og Lazio, samt besejret bla. Lazio, Roma og… Napoli.

Faktisk har de vundet deres seneste to besøg i Napoli, og er mildest talt ikke blevet ringere i mellemtiden, så hvad skulle afholde dem fra alle gode gange tre? Napoli har vundet seks af deres seneste 11 hjemmekampe i Serie A, der er klubber med bedre statistikker end dén, og Atalanta ved, at de kan gøre det.

Det virker desuden oplagt at gå på jagt efter scoringer. 12 af Atalantas seneste 13 ligakampe havde begge hold på tavlen og fire af deres seneste fem møder med Napoli havde begge på tavlen.

Spilforslag:

Serie A klokken 19.00

Udesejr odds 3.45 Unibet

Begge hold scorer odds 1.44 bet365

 

Hibernian – Livingston

Ligesom i Italien har vi også i den bedste skotske række en kamp, der dufter af mål, men der gives betragteligt bedre odds på, at der falder kasser i Edinburgh, end der gør i det italienske opgør, vi også er ude på i dagens betting-spalte. Hvorfor så end.

Hibernians seneste fem ligakampe i træk havde mål af begge parter. Livingston har spillet otte udekampe i denne sæson. I alle otte var begge hold på tavlen. Læg dertil at de seneste fem møder mellem disse to havde begge hold på tavlen og ligeså de seneste seks gange, de mødte hinanden med Hibernian som hjemmehold. Odds 2.00 skal prøves af.

Spilforslag:

Skotland Premier League onsdag 20.45

HIbernian – Livingston begge scorer odds 2.00 Unibet

Se også: Udnytter rival-bommert: Barcelona til tops efter målfest
Se også: Slap nådigt efter historisk blamage
Se også: Bayern München afværger pokalfiasko med to sene mål

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere