Programmet er ekstremt pakket for Liverpool i de kommende uger, hvor der er ligakamp både i den kommende weekend og næste midtuge mod Everton, og så selvfølgelig igen i weekenden efter.
Herefter ligger den sidste udekamp i Champions League, og ugen efter igen dukker kvartfinale i Liga Cup og VM for klubhold op. Med sejr mod Napoli vil kampen mod Salzburg blive ligegyldig for Liverpool og med sådan et program vil enhver betydningsløs kamp blive modtaget med kyshånd.
Napoli er uden sejr i seks kampe, og der er stor uro omkring hele spillertruppen og træner Ancelotti, og de er gledet ned på syvendepladsen i Serie A. Det er milevidt fra deres ambitioner, men det bliver ikke på Anfield, at de vender formkurven.
Der er som vanligt store forventninger til masser af mål, når de to tørner sammen, hvilket de nu har gjort foreløbig tre gange i løbet af de seneste to sæsoner. Endnu har de ikke indfriet forventningerne, så hvorfor skulle det ske her?
I sidste sæson blev hjemmekampene vundet 1-0 og 1-0, i denne sæson vandt Napoli igen hjemmekampen, denne gang 2-0. Derfor er jeg meget fristet af spillet på hjemmesejr kombineret med højst tre scoringer.
Spilforslag:
Onsdag 21.00
Liverpool – Napoli 1 + under 3.5 mål
Odds 2.30 bet365
Slavia Prag – Inter
Ingen aften uden et lille hjørnespil, og mere end to gange pengene på, at Inter holder sig til højst fire hjørnespark er altså fristende. De har ikke været over tre hjørnespark endnu i gruppespillet. I hjemmekampen mod Slavia kom de frem til to.
Det var vel at mærke en hjemmekamp, hvor de skulle skabe spillet og desuden var bagud med en halv time til at indhente Slavias føring. Alligevel kom der altså blot to hjørnespark ud af det. Barcelona nåede fem hjørnespark i Prag. Dortmund nåede to. Kan vi holde Inter på højst fire, hører I ikke mig klage.
Spilforslag:
Onsdag 21.00
Inter under 4.5 hjørnespark odds 2.14 Unibet
RB Leipzig – Benfica
Endelig en satsning på at formkurven vedligeholdes hos RB Leipzig, der kan sikre videre adgang fra gruppespillet ved en sejr i denne runde. Benfica tabte otte af deres seneste 11 udekampe i Champions League. De seneste tre tabte de 5-1, 3-1 og 3-1.
RB Leipzig blæser af sted og har scoret 24 kasser i deres seneste fem kampe. Det er et voldsomt snit, og sammenlign det med at Benficas fire gruppekampe havde mindst tre mål og scoringer af begge parter undervejs.
RB Leipzig vandt udekampen i Lissabon og er ikke blevet dårligere i mellemtiden, hvorfor jeg læner mig op ad hjemmesejr, men som indikeret har Benfica ”spillet med” i alle deres kampe, og de har dårligt råd til nederlag her, så de vil sandsynligvis blive tvunget til at reagere på et tidspunkt. Derfor ser jeg også gode chancer for, at kampen kan gå over to mål.
Spilforslag:
Onsdag 21.00
RB Leipzig – Benfica 1 + over 2.5 mål
Odds 2.05 Unibet
Klar melding: Christian Eriksen gjorde forskel
Manchester City skuffer i CL men sikrer førstepladsen