Spiltips: OB udnytter AGF-krise

Det er kun lidt over en måned siden, at AGF og OB stod overfor hinanden i Superligaen, hvor førstnævnte trak det længste strå, men torsdag aften har OB mulighed for revanche i Århus

Ekstra Bladets bettingekspert, Jacob Hansen, tror fuldt og fast på en OB-sejr. Foto: Claus Fisker
Ekstra Bladets bettingekspert, Jacob Hansen, tror fuldt og fast på en OB-sejr. Foto: Claus Fisker

Denne gang er det pokalturneringen, de to traditionsklubber støder sammen i, og det er med AGF som favorit som oddset, måske i ly af førnævntes nylige sejr og sandsynligvis som følge af hjemmebanefordelen, men jeg ser anstændig værdi i at gå den modsatte vej og satse på OB.

Det er så som så med 'hjemmebanefordel', når disse to mødes, da kun én af deres seneste otte opgør blev vundet af hjemmeholdet. Seks af de otte opgør sluttede med udesejr. AGFs førnævnte sejr faldt på et tidspunkt, hvor de havde gang i en fornem stime af resultater, men festen stoppede så sandelig ved otte kampe i træk uden nederlag.

Deres seneste tre har alle givet nederlag, de har indkasseret otte mål i processen og to af nederlagene var på hjemmebane. OB har omvendt siden nederlaget til AGF vundet fire af deres fem efterfølgende kampe. Blandt andet 1-0 ude over FC Midtjylland, det er der altså ikke mange, der gør.

OB har blot indkasseret to mål i de fem kampe, AGF har ikke holdt nullet i seks kampe, så der er grund til at tro, at OB kommer på tavlen. Spørgsmålet er så, om AGFs defensiv i øjeblikket er skarp nok til endnu engang at score flere end OB? Jeg tvivler og spiller to-tallet som draw-no-bet hos Danske Spil. Her er der odds 2.30 ved udesejr og indskuddet retur ved uafgjort.

Et andet væddemål der kan friste den dristige gambler, er antallet af hjørnespark til AGF. OB har i deres seneste fem opgør mod AGF haft en imponerende evne til at holde ’GF væk fra hjørneflagene og sidstnævnte var i ingen af de fem opgør over tre hjørnespark. Under 3.5 hjørnespark til AGF giver odds 3.20 hos Unibet og dén chance tages også torsdag aften.

Spilforslag:

DBU Pokalen torsdag 20.15

AGF – OB (draw-no-bet) 2 odds 2.30 Danske Spil

AGF under 3.5 hjørnespark odds 3.20 Unibet

Se også: Klopp truer efter vild målfest: Vi trækker os

Se også: Wauv! Drømmehug sender United videre  

Michael Sandstød har længe været primus motor på seks-dagesløbet, men i  2020 kommer det ikke til at blive afviklet. Og det er der en god forklaring på. Foto: Henning Hjorth Sport og Spil Afsløring: Personlig krise bag aflysning  

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere