Spiltips: Sådan scorer du kassen på Danmarks skæbnekamp

Det er to nationer, som kender hinanden til hudløshed efterhånden. Det er sjette gang på to år, at de står overfor hinanden, så der er ikke meget, der kan komme bag på nogen af parterne

Vi håber på en brandkamp fra Eriksen i aften. Foto: Jens Dresling.
Vi håber på en brandkamp fra Eriksen i aften. Foto: Jens Dresling.

Det kan derfor dårligt undre, at de seneste dueller har haft meget svært ved at åbne sig. De har spillet uafgjort tre gange i træk og fire gange af de seneste fem. Undtagelsen var festfyrværkeriet, da Danmark sikrede VM-deltagelsen i 2017.

Danmark kan snildt leve med uafgjort igen, det kan Irland ikke og prøv selv at se, hvordan det gik nationer som Tyrkiet og Holland i kampe, hvor ét point var nok for dem, men ubrugeligt for deres modstander. Jep, det sluttede uafgjort i begge tilfælde.

Det er næsten for åbenlyst, at det skulle gå hen og blive en målfattig kamp, men hvordan skal man begrunde det modsatte? Tre af deres seneste fem kampe sluttede 0-0. Den fjerde sluttede 1-1. 12 af Irlands seneste 14 landskampe havde højst to mål.

De har ikke været i stand til at slå Danmark eller Schweiz i dette gruppespil, ligesom de heller ikke var i stand til at tage en sejr i de fire Nations League-kampe mod Danmark og Wales. De har ikke vundet de seneste fem dueller med Danmark, og Hareides drenge har litervis af selvtillid. Hos Youbet er der en kombinationsvariant, der giver odds 1.83 ved X2 og under 2.5 mål. Dén prøves af.

Som ovennævnt har Irland og Danmark stået overfor hinanden utrolige fem gange siden 11. november 2017, og det er stukket af, hvad kortene angår, én gang. Det var sidste gang, Danmark gæstede Dublin, hvor hjemmeholdet fik et par mentale udfald og lod sig notere for hele fire advarsler mod Danmarks ene.

De andre fire dueller var ufatteligt fair spillede selv den berømte kamp, hvor Danmark vandt hele 5-1 i play off og dermed kostede Irland VM-deltagelsen. Den kamp bød på nul kort. Fire af de fem seneste opgør havde ét, ét, nul og nul kort. Der er åbenbart to veje med disse to nationer: enten går det vildt for sig, eller det stik modsatte.

Der er odds 3.00 på under 3.5 kort hos Danske Spil, det ser man altså ikke ret ofte på et udfald, som havde givet gevinst i fire af deres seneste fem opgør. Og alle meget nylige opgør. Og nu vi er ved kort. Der er odds 1.54 på flest kort til Irland hos Youbet, hvor indskuddet returneres, såfremt de får lige mange kort. Det havde givet gevinst eller indskuddet retur i deres seneste fem møder.

Der er dobbelt på indskuddet, hvis de to nationer kan holde sig under ni hjørnespark, og indskuddet retur, hvis de lander på præcis ni. Dét væddemål havde kun tabt penge i ét af de seneste fem møder mellem disse to, og så godt som de efterhånden kender hinanden, er der en reel chance for, at de også får låst hinanden.

Skulle man byde ind på en målscorer? Kunne man forestille sig, at Andreas Cornelius får chancen i Dublin, ligesom han gjorde fra start mod Schweiz? Han siger selv, at hans form er bedre end længe, han har scoret fem mål for Parma i otte ligakampe siden skiftet i sommer.

Han skal ind og tage duellerne med hårde hunde i det irske forsvar og med den medvind, han føler i øjeblikket, er det måske tid til hans første scoring i landsholdstrøjen siden 2017? Odds 3.75 hos Betfair Sportsbook.

Spilforslag:

Mandag 20.45

Irland – Danmark X2 + under 2.5 mål odds 1.83 Youbet

Under 3.5 kort odds 3.00 Danske Spil

Irland flest kort (draw-no-bet) 1 odds 1.54 Youbet

Under 9 hjørnespark odds 2.00 bet365

Cornelius scorer i kampen odds 3.75 Betfair Sportsbook

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere