Spiltips: Scor en skilling på Champions League

Mange ting er allerede afgjort i gruppespillet i Champions League, og endnu flere falder på plads i aften, hvor vi starter rundturen i Lissabon hos Benfica, som har besøg af Zenit

Jadon Sancho skabte store problemer for Barcelona på Camp Nou. Foto: Odd Andersen.
Jadon Sancho skabte store problemer for Barcelona på Camp Nou. Foto: Odd Andersen.

Benficas hidtidige kampe i gruppespillet har været underholdende affærer, og det kan det også blive tirsdag aften, hvis de ellers går efter at overhale Zenit i stillingen. Det vil kræve en sejr på 2-0, hvorved de bliver bedre indbyrdes end russerne.

Benfica var sekunder fra et særdeles flot resultat i den seneste udekamp mod Leipzig, hvor de førte 2-0 til kort før tid, så deres offensiv fejler ikke noget, og de har været på tavlen i deres seneste otte Champions League-kampe i træk. Problemet er defensiven.

Alle deres første fem gruppekampe i år har budt på scoringer af begge parter. Zenits to udekampe sluttede med scoring af begge parter. Det omvendte opgør mellem Zenit og Benfica sluttede selvsagt med scoring af begge parter.

Benfica ved, at kravet er mindst to mål, Zenit ved, at ét mål sandsynligvis dræber kampen. Jeg går efter scoringer af begge hold.

Spilforslag:

Tirsdag 21.00 Champions League

Benfica – Zenit begge hold scorer odds 1.70 Bwin

Dortmund – Slavia Prag

Artiklen fortsætter under billedet...

Kan Sancho og Dortmund sænke Slavia Prag? Foto: Ina Fassbender / Ritzau Scanpix.
Kan Sancho og Dortmund sænke Slavia Prag? Foto: Ina Fassbender / Ritzau Scanpix.

Prag har udspillet deres rolle og kan ikke engang nå tredjepladsen. Dortmund skal til gengæld vinde og så samtidig håbe på, at Barcelona henter point nede i Milano. Mærkeligere ting er sket, så jeg er sikker på, at Dortmund går på banen med den klare intention at smadre Slavia.

Det indikerer oddset så også, men kombinerer vi det nu med en målscorer, kan vi alligevel fremtvinge et meget fristende odds at satse lidt moneter på. Jadon Sancho har været udsat for lidt intern disciplinering og en tur på bænken med en kold skulder at læne sig op ad, blandt andet efter lidt problemer med at holde styr på tiden.

Han svarer dog stærkt igen på grønsværen, og har været på tavlen i Dortmunds seneste fire kampe i træk. Blandt andet i udekampen mod Barcelona som indskifter og to gange i hjemmekampen mod Düsseldorf i weekenden. En kamp man kunne forestille sig, kommer til at minde en del om tirsdagens opgør for Borussia.

Spilforslag:

Tirsdag 21.00 Champions League

Dortmund + Sancho scorer odds 2.90 Unibet

Ajax – Valencia

Artiklen fortsætter under billedet...

Daniel Wass og Valencia skal tirsdag aften på besøg hos Ajax. Foto: José Jordan / Ritzau Scanpix.
Daniel Wass og Valencia skal tirsdag aften på besøg hos Ajax. Foto: José Jordan / Ritzau Scanpix.

Vi slutter i Amsterdam, hvor det kan komme til at gå hedt for sig. Valencia skal vinde kampen, eller nøjes med det ene point, hvis Chelsea samtidig bommer i deres hjemmekamp mod Lille. Ajax kan nøjes med uafgjort uanset hvad.

Valencias første gruppekamp forløb rimeligt fair, men siden er der blevet gået til stålet. Deres fire efterfølgende kampe bød på syv gule kort og et rødt, samt seks og syv gule kort, mens det omvendte opgør mod Ajax bød på intet mindre end ni gule kort. Og det var Ajax, som fik seks af dem!

Hos Unibet er der odds 1.93 på over 5.5 kort i kampen, men jeg lader mig nøje med de odds 1.72, som bet365 byder på over fem kort, da man her får indsatsen retur, såfremt parterne lader sig nøjes med præcis fem.

Spilforslag:

Tirsdag 21.00 Champions League

Over 5 kort odds 1.72 bet365

Se også: Jan Bech i Laudrup-brøler

Se også: Spansk domstol frikender 36 spillere i matchfixingsag

Se også: Korruptions-sag åbnet mod VM-værterne Qatar

Kim Brink leverede sit svendestykke, da han forberedte sig til - og orkestrerede sit mandskab til den legendariske sejr i Madrid. Foto: Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sad på lokum hele natten før miraklet i Madrid

0 kommentarer
Vis kommentarer