Stuttgart storfavoritter mod trænerløse gæster

Som vanligt i uger med landskampe er det ikke alverden, der bydes på af attraktive kampe på dage uden landskampe, og det er en kamp fra 2. Bundesliga, der skiller sig ud som den mest ophidsende

Ekstra Bladets spilekspert, Jacob Hansen, satser på en sejr til Stuttgart i aften. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix.
Ekstra Bladets spilekspert, Jacob Hansen, satser på en sejr til Stuttgart i aften. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix.

Det lugter grangiveligt af en hjemmesejr, når VfB Stuttgart tager imod Bochum mandag aften, hvilket oddsene naturligvis også indikerer. Gæsterne har kun indsamlet to point for deres første fire kampe, og da afslutningen på sidste sæson heller ikke forløb som ønsket, kostede det træner Robin Dutt jobbet sidste mandag.

En uge senere har man stadig ikke udpeget en fast afløser, hvorfor Heiko Butscher varetager trænerrollen indtil videre, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan han vil prøve at indstille mandskabet til kampen i aften mod oprykningsfavoritterne.

Defensiven har været horribel, hvilket også var en medvirkende årsag til træner Dutts fyring. Der er lukket 10 kasser ind på fire ligakampe, og dertil skal lægges to i pokalturneringen. Stuttgart har været på tavlen to gange i begge hjemmekampe, hvorfor det naturligvis er forventeligt, at VfB kommer på tavlen, men ikke overraskende fortæller Butscher til Kicker, at de har ”haft fokus på defensiven, hvor vi har brug for mere stabilitet”. Han lover dog samtidig, at ”vi kommer ikke til at ændre alverden”.

Hvis det betyder bare nogenlunde samme offensive tilgang, vil det ikke være en overraskelse at se Bochum på tavlen, de har trods alt selv stået for 10 kasser i sæsonens første fem kampe og Stuttgart indkasserede i sæsonens første to hjemmekampe.

Det giver odds 2.87 på en hjemmesejr med begge hold på tavlen, hvilket havde givet gevinst i VfBs to første hjemmekampe, og i fem af de seneste seks udekampe Bochum overhovedet tabte i 2. Bundesliga. De tabte dog senest til nul på udebane, med 1-0 hos HSV.

Med tanke på at de kunne holde ligaens nuværende og ubesejrede førerhold nede på én kasse og at man må forvente noget mere fight efter en trænerfyring, finder jeg det for risikabelt at gå efter hjemmesejren på det rene 1-tal til omkring odds 1.45. En hjemmesejr på præcis ét overskydende mål til odds 3.80 hos Unibet frister mig mere.

Mario Gomez og træner Tim Walter er forhåndsfavoritter i aften. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix.
Mario Gomez og træner Tim Walter er forhåndsfavoritter i aften. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix.

Et andet spil at overveje er ”under 4 kort” som hos bet365 giver odds 1.95 ved 0-3 kort og indskuddet retur ved fire. Stuttgart er noteret for seks gule kort på hjemmebane i denne sæson, men alle faldt i den første mod Hannover, hvor det hele stak af. De fik nul kort i den seneste hjemmekamp, hvor gæsterne fik to. Bochum tabte 1-0 hos HSV og blev tildelt ét gult kort, det samme som hjemmeholdet, mens de modtog to gule kort i den første udekamp, det samme som hjemmeholdet.

Kampen ledes af den internationale topdommer Manuel Gräfe, som er i aktion for første gang i denne sæson. I ingen af de seneste otte tyske ligakampe, han dømte, uddelte han over tre gule kort.

En sidste vej at gå er antallet af hjørnespark til gæsterne. De kom frem til tre i den første udekamp, mens de i Hamburg blevet noteret for nul hjørnespark. Bet365 er højt med odds 2.20 på under 3.5 hjørnespark, mens de mere forsigtige kan tage under 4.5 hjørnespark hos Unibet til odds 1.44.

Gæsterne har Ulrich Bapoh i karantæne, og ifølge Kicker skulle Bochum også være uden Tom Weilandt, Simon Zoller, Chung Yeong-Lee og Maxim Leitsch. Til gengæld har man hentet Christian Gamboa i Celtic, som ventes at komme i aktion i aftenens kamp.

Hos Stuttgart er man uden skadede Sasa Kalajdzic, Marcin Kaminski, Orel Mangala og Sosa, der er i karantæne.

2. Bundesliga mandag 20.30

Stuttgart – Bochum

Spilforslag:

Stuttgart (0-1) X odds 3.80 Unibet

Under kort odds 1.95 bet365

Bochum under 4.5 hjørnespark odds 1.44 Unibet

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Koster kassen: Sådan stopper de Superligaens største brokrøve

Sport og Spil Panik før lukketid: Sådan handler DIN Superligaklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere