34. Grand Prix-sejr til Steen Juul

I karrierens ottende start vandt Da Vinci Peak en kvart million ved sejren i Jydsk 3-årings Grand Prix

Steen Juul har vundet så mange sejre i de århusianske Grand Prix-løb, at han har fået tilnavnet Mr. Grand Prix. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
Steen Juul har vundet så mange sejre i de århusianske Grand Prix-løb, at han har fået tilnavnet Mr. Grand Prix. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb

Ikke for ingenting benævnes teravkusken Steen Juul som Mr. Grand Prix.

Især i Jydsk 3-årings Grand Prix har han taget godt for sig af retterne. Således var det sejr nummer 11 alene i de treåriges største århusianske løb, da Da Vinci Peak søndag satte konkurrenterne vil vægs. I alt har han vundet 34. Grand Prix'er på travbanen i Aarhus.

Steen Juul fandt angrebsplads i opløbet bag Da Vinci Peak, der skød klart størst fart i slutfasen og sejrede i 1.16,2a/2350 meter, to længder foran Donatello Garbo og på tredjepladsen Dontpaytheferryman.

Steen Juul er Mr. Grand Prix

Steen Juul har en grand prix-statistik som ingen anden travkusk. En granskning af listerne over vinderne af de århusianske grand prixer viser et scorekort med totalt 34 sejre.

Jydsk 2-årings Grand Prix: 6 sejre. Første gang med Camrose i 1978.
Jydsk 3-årings Grand Prix: 11 sejre. Første gang med Epeiros i 1981.
Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix: 5 sejre. Første gang med Pretty Dilli i 1991.
Jydsk 4-årings Grand Prix: 8 sejre. Første gang med Epeiros i 1982.
Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix: 4 sejre. Første gang med Wishful Sid i 1996.

Sejren indbragte Da Vinci Peaks ejere Stald Bubbel Revival 250.000 kroner.

- Det skulle ikke kunne lade sig gøre, at sådan en lille pony vinder grand prix, sagde Steen Juul efter sejren til danskhv.dk.

Genistreg i hoppernes Grand Prix
Der skete ting og sager i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix, hvor hjemmebanetræneren Henrik Lønborg i løbets sidste fase lavede en taktisk genistreg ved at trykke på den førende Donna Di Damgård i sidste sving, hvor Ken Ecces hest ikke kunne køres for fuldt.

Henrik Lønborg stak af i opløbssvinget og så vandt Destiny Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. Foto: Ole Hindby
Henrik Lønborg stak af i opløbssvinget og så vandt Destiny Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. Foto: Ole Hindby

- Jeg så faktisk allerede i første sving, at Ecces hest 'krabbede' lidt. Så jeg tænkte hurtigt ved tunnellen og satte mig ud. Det er jo en måde at vinde løbene på ved at angribe på de andres svagheder, sådan er al slags krig. Jeg havde ellers sigtet indstillet på at køre spids, men hun er åbenbart ikke så hurtig fra start længere, som jeg tror. Men så har hun jo en god og en lang speed, sagde Henrik Lønborg til Fast Track ifølge danskhv.dk.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere