40 år siden i dag: 'Dannebrog på fire ben er død’

Artiklen blev første gang bragt i 2013, men er opdateret i anledningen af 40-års dagen for Taroks død. --------- SPLIT ELEMENT --------- 'Dannebrog på fire ben er død’. Sådan lød budskabet i den sene TV Avis fredag 30. januar 1981. Nyheden var så stor, at den ramte formiddagsavisernes spiseseddel de næste dage. Danmark mistede den fredag en af sine mest populære sportsstjerner. Travhesten Tarok. For hestens kusk, Jørn Laursen, var det den umiddelbare slutning på et fantastisk eventyr. Han var stort set fast chauffør bag Tarok i hestens 165 løb. Den vandt 111 sejre. Men Tarok er langtfra glemt. Det er præcis 40 år siden national-ikonets død. Jørn Laursen har da også levet med Tarok lige siden. Han er ustoppelig, når han fortæller om eventyret. Til sine foredrag begynder han altid med slutningen. Det gjorde han i forbindelse med filmen om Tarok havde premiere i 2013. – Man skal ikke slutte trist. Det er svært at forestille sig et skønnere sted end Hagenshøj ved Skive. Fra højen er der udsigt over Limfjorden. Foran fjorden former sig et bakket landskab fyldt med gårde, skove og marker. I dag er der marker, men dengang var arealerne omkring gården fyldt med folde. Det var her, Tarok og alle de andre Stald Kima-heste restituerede og trænede mellem løbene. Jørns far, Karl Laursen, var hestemand til fingerspidserne. Det var ham, der opdrættede Tarok, og det var ham, der havde det sidste ord i familien. Karl Laursen var tidligere godsejer. Tirsdag var der dyrlægekontrol på Hagenshøj. Sammen med dyrlægen Hans Schougaard betragtede Karl Laursen Tarok. Hesten havde løbet sit sidste travløb 2. juledag lidt over en måned forinden, og de blev enige om, at hesten stadig så blændende ud. Derefter gik de ind i stuehuset til Karls hustru, Elisabeth, der ventede med de obligatoriske stegte rødspætter, som Karl og Hans altid sluttede staldrundgangen af med. Tarok ventede på foråret og de mange hopper, som hesten skulle bedække. Karl Laursen havde netop opført en helt ny stald til Taroks nye elskovspartnere. Efterspørgslen var stor. Hvem ville ikke gerne have et føl efter Tarok. Men Karl kom aldrig til at bruge stalden. Jørn Laursen var den af familiens fire sønner, der kørte Tarok i langt de fleste løb. Han var blevet verdensberømt i Danmark på grund af hesten og sine ligefremme udtalelser i tv-sporten søndag efter søndag. I sin 'fritid' havde han en bilforretning i Skive, og der var han, da telefonen ringede onsdag morgen lidt før klokken halv otte. – Tarok er syg. Kommer du herud? lød det fra hans far. Tre minutter senere ringede telefonen igen. – Jeg synes, at du sagde, at du kom herud, sagde Karl i en tone, der fik sætningen til at sige: Hvor bliver du af. Jørn Laursen vidste med det samme, at det var alvor. Han husker stadig den køretur de seks kilometer til Hagenshøj. – Jeg satte mig straks ud i bilen, og så kørte jeg af sted i sådan en fart, at jeg kunne have mistet kørekortet i mange år. Det var et trist syn, han nåede frem til. Tarok stod og hang. Den havde ingen appetit. Morgenfoderet lå endnu i krybben. – Vi besluttede, at vi lige ville se tiden an til klokken ti, inden vi satte jord og himmel i bevægelse. Far forsøgte at gå en tur med Tarok, men der var absolut intet oplivende. Det var en ordentlig bule på hestens mave. Der var startet en gæringsproces i Taroks mave. Mavens naturlige balance var slået ihjel. Sygdommen accelererede ekstremt hurtigt. Karl og Jørn besluttede at få hesten på Nørlund Hesteklinik ved Silkeborg. Det var sønnen, der kørte med hesten. Det var nogle hårde døgn, der ventede familien Laursen. Fredag fyldte Tarok en hel side i Ekstra Bladet. Men denne gang var det ikke sejrene, men derimod hestens ubarmhjertige dødskamp, der fyldte spalterne. 'Taroks sværeste løb: Kæmper mod døden', stod der med de klassiske store og sorte Ekstra Bladet-bogstaver om de foregående døgn. – Tarok er så alvorligt syg, at han er i livsfare. I går havde vi faktisk opgivet at få ham levende hjem. Onsdag konstaterede Hans Schougaard, at der ikke var tale om tarmslyng, og Tarok fik et smertestillende middel. Derefter kom der nogen bedring, men midt på eftermiddag blev det værre igen. Igen kom Hans Schougaard omgående. Taroks mave var nu helt udspillet, og han var næsten ikke til at kende igen, sagde Jørn Laursen dengang. – Ved ankomsten til hesteklinikken fik Tarok taget en blodprøve, og det blev konstateret, at blodet ikke var, som det skulle være. Muligvis på grund af choktilstand. Herefter fik Tarok ti liter væske i sig, og det hjalp på blodet, fortalte Jørn Laursen videre i artiklen. Torsdag aften gik Tarok i koma. Derefter svævede hesten mellem liv og død. – Det går en anelse bedre, men han kan desværre stadig ikke siges at være uden for livsfare. Onsdag troede vi ikke, at han ville overleve, men her torsdag er vi begyndt at håbe. Han har ikke haft brug for smertestillende midler torsdag. Men dyrlægen, der havde fulgt Tarok til USA, da den blev nummer seks ved VM, vidste, at der ikke var meget at gøre. – Der er tale om en meget alvorlig og blodig tarmbetændelse. Det er de færreste heste, der overlever sygdommen. Der har været en let bedring i løbet af i dag, men Taroks tilstand er stadig meget kritisk. De fleste andre heste ville være døde på nuværende tidpunkt, men Taroks fantastiske fysik og hjerte har bragt ham igennem krisen indtil nu. I det hele taget er Tarok som individ betragtet helt speciel. Det kan man se på den måde, som han tager sygdommen på, sagde dyrlægen dengang til Ekstra Bladet. Han ville under ingen omstændigheder ind på muligheden for, at Tarok kunne vende tilbage til travløb. – Så langt er der ingen af os, der vil tænke lige nu. Vi tager en time ad gangen og håber bare, at han vil overleve. Godt nok var hesten et national-ikon, men hos Karl Laursen var der mange andre hestemunde at føde. Livet måtte gå videre, selv om Tarok kæmpede for sit liv. Fredag aften skulle Jørn og Ingelise til Championatsfest på den lokale travbane i Skive. De bedste heste og kuske fra det forgangne år skulle hyldes. – Vi kunne jo ikke gøre noget. Vi valgte at tage til festen. Det var jo også Taroks skyld, at vi skulle være der. Det kunne jo ikke hjælpe noget at sidde derhjemme. Vi havde jo også andre heste og børn at tage hensyn til, siger Jørn Laursen i dag. Lidt over kl. 21 fik Jørn og Ingelise meddelelsen. Tarok tabte sit sidste løb mod sygdommen Baron Gruff-sygdommen. Tarmfloraen var smadret, og kun Taroks enormt gode fysik havde forlænget livet et par dage. Normalt dør hestene under et døgn efter, at sygdommen bryder ud. I den sene TV Avis kom budskabet: ’Tarok er død’. Det var Finn Kobberø fra tv-sporten, der fik historien af Jørn Laursen. – Men han kunne ikke gå på skærmen og sige det. Han var opløst af gråd. Derfor blev det Bent Jensen fra TV Avisen, der indledte udsendelsen med ordene: 'Dannebrog på fire ben er død’. Telefonen på Hagenshøj begyndte at ringe. Journalister ville vide, hvad der skulle ske med hesten. Ville der blive en begravelse. Skulle Tarok ende sine dage som håndsæbe … – Vi sad bare der og kiggede på hinanden. Telefonen ringede og ringede, husker Jørn. – Det her må du klare, sagde Karl til sønnen. Alle journalisterne fik det samme svar: – Nu skal I høre. I kan få det at vide kl. syv i morgen tidlig, hvis I ringer til mit privatnummer. Fra det øjeblik gik det hurtigt. Det blev en hektisk nat. – I løbet af aftenen fik vi forbindelse til Falck, og jeg fik dem sat ind i situationen. De fandt to mennesker, som kunne holde helt kæft, til at køre dyreambulancen. – Kl. tre om natten bankede de til på dyrehospitalet. De fik Tarok med i dyreambulancen. Imens fik Jørn ringet indehaveren af den lokale maskinstation op. – Er du vågen. Du skal være her kl. fem, sagde jeg til ham. Han var der til tiden. – Der var far, mor, Ingelise, vores datter Hanne og mig. Falck bakkede ned på marken og rullede slisken ud. Tarok blev sænket ned i det gravede hul. Den havde det dækken på, som den havde vundet i Meterskab for Danmark, og sin seneste vundne laurbærkrans. Derefter blev Tarok dækket til. – Så var det kapitel slut, fortæller Jørn. Kl. syv begyndte journalisterne at ringe. I Radioavisen kl. otte kom meddelelsen om, at Tarok var blevet begravet i løbet af natten. Men her sluttede det ikke. For kort tid efter begyndte bilerne at rulle forbi. – De kom kørende sådan lige så stille. Bil efter bil. Kofanger ved kofanger. Folk skulle se, hvor det var, at Tarok var begravet, og de viste hesten den sidste ære, og de kom mange steder fra. Den dag i dag er der folk, der spørger om det. Det er jo fantastisk, det er jo trods alt en hest, siger Jørn Laursen. Han har siddet stille og roligt og fortalt hele historien om Taroks død. Det er en barsk historie? – Ja. Men den er sandfærdig. Alle eventyr ender med, at de får hinanden. Det gør det her også. Både min mor og fars urne er sænket ned i gravhøjen ved siden af Tarok. Jørn og Ingelise lever stadig med Tarok. Hjemmet over for gården Hagenshøj bærer præg af ’Dannebrog på fire ben’. – Det er klart, at vi stadig lever med Tarok hver eneste dag, siger Ingelise, og Jørn supplerer: – Vi er ydmyge og voldsomt stolte af det. Vi kan ikke komme nogen steder, uden at nogen siger: ’Der går de. Det er dem’. Det er sker alverdens steder, siger han. Mere fra Ekstra Bladet Trav

40 år siden i dag: 'Dannebrog på fire ben er død’

Jørn Laursen fortæller om den legendariske hests store betydning for hans familie - og giver detaljer om hestens død for 40 år siden, da hele Danmark gik i landesorg

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For kun79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For kun79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+