41,2 millioner på spil i dag

Robert Bergh er blikfanget i V75-jackpotten, der køres på Åby-banen lørdag eftermiddag

Robert Bergh har ingen heste med i hovedløbet, men han kan sagtens dominere V75-runden alligevel. Foto: Lars  Jakobsson/TR BILD/Kanal 75
Robert Bergh har ingen heste med i hovedløbet, men han kan sagtens dominere V75-runden alligevel. Foto: Lars Jakobsson/TR BILD/Kanal 75

Ekstra Bladets spilforslag

ÅBY LØRDAG 25. APRIL
V75 – Spilstop kl. 16.20
V75-1: 5 (3-8)
V75-2: 5-7-2-10-3-4-6
V75-3: 15-13-6-14
V75-4: 9 (10-2)
V75-5: 8-6-11-5-3-7-4
V75-6: 5 (7-2)
V75-7: 1-3-4-6
392 kroner

Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.

Dagens sikre: Conrads Rödluva (5 i V75-1) imponerede mig ved sejren senest. Ikke at den vandt, for det var ventet, men jeg synes den lignede en hest, der havde både fart og kræfter i overflod, så jeg har svært ved at se den tabe dette løb.

Dagens fidus: Amazing Warrior (2 i V75-2) er en finsk gæst, der leverede en fornem præstation ved sejren senest. Startsporet bør være noget nær perfekt - så måske.

Tips: Mogens Jensen

Sport i topklasse og jackpot i V75-spillet, hvor der ventes mindst 41 millioner kroner til syverne.

Det sportslige højdepunkt er finalen i Paralympiatravet (V75-7), hvor der venter vinderhesten en førstepræmie på en million svenske kroner, men der er generelt høj klasse på løbene - og Åbytravets egen dominerende træner Robert Bergh har flere sejrsemner til start.

- Indra's Secret (V75-4) er min bedste chance. Det er perfekt for den med 2600 meter, og den har fået to lette løb nu, så den er helt på toppen. Den har kvaliterne til at skabe løbet selv, siger træneren til den svenske travnyhedstjeneste Kanal 75.

Spillerne har stor tiltro til Indra's Secret, der har fået 60 procent af krydserne i V75-4. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
Spillerne har stor tiltro til Indra's Secret, der har fået 60 procent af krydserne i V75-4. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
 

Yderligere to af Robert Berghs heste er sejrsaktuelle.

Først Ivory di Quattro (V75-2) som har taget to sejre efter en løbspause.

Ivory di Quattro kan tage sin tredje sejr i træk. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
Ivory di Quattro kan tage sin tredje sejr i træk. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
 

- Jeg er lidt optimistisk. Distancen passer godt, men der er nogle gode heste i første række, så det bliver ikke helt let. Men hesten virker utrolig god i år, så vi giver ikke op på forhånd.

Ivory di Quattro har travet uden forsko i de to seneste løb. Den her gang skal den gå helt uden sko.

Det skal Vikens High Yield (V75-6) også, men det er ikke nogen nyhed. Den har gået uden sko i samtlige fire starter i år - og den har vundet tre af disse.

Viken High Yield er runden tredje største favorit. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
Viken High Yield er runden tredje største favorit. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
 

- Viken High Yield er i topform. Den har vundet meget let og er kommet i mål med mange kræfter i behold, så formen stiger og stiger. Det er klart, at jeg er glad for spor fem, og selv om jeg ved, at der altid er gode modstandere i V75-løb, så kan jeg ikke andet end at være tilfreds med forudsætningerne.

Robert Bergh starter to heste mere, Miss Sober og Au Pair Girl, i det indledende løb for Hoppeeliten - men han tror ikke, at de er med i sejrsstiden.

- Jeg tror vel ikke, at spillerne behøver at have dem med på kuponerne. Miss Sober har løb i kroppen og ser stærk ud - den bør være med fremme, men jeg tror ikke rigtig på, at den kan vinde,

Mere info om løbene

Se løbslisterne

De mest spillede heste i V75
Opdateret 25. april kl. 12.25
V75-1: 5 Conrads Rödluva 64%
V75-4: 9 Indra's Secret 60%
V75-6: 5 Vikens High Yield 50%

Udgåede heste
Opdateret 25. april kl. 12.25
V75-3: 7
V75-4: 12
V75-5: 1
Uden ansvar

0 kommentarer
Vis kommentarer