To unge travkuske fra Aalborg fik hver en sejr i Travligaen, da Billund åbnede sin sæson med tre løb i løbsserien.
Indledningsvis var det dog rutinerede Steen Juul, der for anden uge i træk vandt i Liga 5. Denne gang var det med Power K K.
Favoritsejr til Tip Esterel
Så tog Aalborg-kuskene ellers over. Først var det Jeppe Rask, der vandt let med Flemming Jensens Tip Esterel.
- Jeg tog hesten roligt fra start. Jeg ville ikke satse det hele, og det så havde endt med galop. Hesten føltes fint hele vejen, og det forsvarede sig reelt, da modstanderne kom i opløbet, sagde Jeppe Rask til Dantoto Racing Live.
Jeppe Rask vidste allerede inden løbet, at det ville være en god chance, og han spår den opstigning fra Liga 3.
- Det er en hest, der bliver mere og mere voksen - og finere i travet, sagde han.
Overraskende for alle andre end kusken
I det afsluttende Liga 4-løb sørgede Kenneth Andersen for at V65-gevinsten blev mere end femdoblet til i alt 984 kroner for seks rigtige. Radio Hall var en overraskelse for spillerne og gav odds 14,68 i vinderspillet.
- I seneste start var det en kuskefejl, at det ikke gik bedre, så jeg kunne ikke forstå, at hesten var så glemt i aften. Når den får spids, så bliver den en helt anden type, lød det i sejrsinterviewet på Dantoto Racing Live.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.