Rocky P H favorit til femte sejr i træk

V5 Nordic: Knud Mønster melder storfavoritten helt i top efter træningen mandag

Knud Mønster og Rokey P H ved parret tredje sejr. (Foto: Lasse Jespersen)
Knud Mønster og Rokey P H ved parret tredje sejr. (Foto: Lasse Jespersen)

Travhesten Rocky P H kan fuldføre en sjælden bedrift, hvis hesten tager sin femte sejr i træk.

Ekstra Bladet har Rocky P H som ugarderet.

Siden Knud Mønster overtog træningen af hesten er det blevet til ene sejre, og træneren ser ingen grund til at stimen stopper.


Læs også:

Se også: Fjerde sejr i træk til Rocky

– Den er godt nok gået en klasse op, men jeg ser ingen grund til at det ikke er en vinderchance. Hesten var super fin i træningen mandag, siger Knud Mønster.

Rocky P H er ved at være en rigtig god ven af V5-spillerne onsdag. Det er nemlig tredje start i træk i det nordiske spil.

– Sidste gang fik hesten lov til at bestemme tempoet selv. Men det var også det løb, hvor han på forhånd stod bedst i forhold til konkurrenterne, siger Knud Mønster.

Han sendte sin hest til spids, og så skulle konkurrenterne ikke nyde noget af at presse på.

– Den havde jo gået et fantastisk løb ugen inden, og i sådanne tilfælde kender jeg fra mig selv, at så er man mere interesseret i den plads lige bag førerheste. Man kan jo hurtigt blive ’kørt ihjel’ hvis man tager kampen op mod en storfavorit, siger Knud Mønster.

Han træner selv en af modstanderne i løbet.

- Magic Frazer har jeg fået Nicolaj Andersen til at køre. Det er en hest, der har gået godt i træningen. Jeg tror ikke, at den kan slå Rocky P H, men den kan lige så godt bliver nummer to som nogen af de andre i feltet, siger Knud Mønster.

- Jeg ville da helst have mine heste med i hvert sit løb, men omvendt så må vi jo også start dér, hvor der er løb. Jeg synes ikke, at det er spor sjovt at køre mod heste, som jeg selv træner, siger Knud Mønster.

Knud Mønster skulle have kørt Sirid Toft i Golden Cup-løbet, men den er slettet med maveproblemer. I det løb overlader han Phantom Langborg til Birger Jørgensen.

- Jeg tror, at løbets distance på 2500 meter passer perfekt til Phantom Langborg, siger Knud Mønster.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V5-FORSLAG

Charlottenlund, onsdag 6. februar

V5-1: 3-6-5-8-7 1-4

V5-2: 4

V5-3: 1-9-6-7

V5-4: 2-7-9

V5-5: 6-9-2-1-5

120 kroner

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere