Debut til Ekstra Bladets nye hest

V65 Aarhus: Morten Friis skal lære Race Cowboyland at kende inden Ekstra Bladets V65-mester næste søndag i Odense

Race Cowboyland har tidligere været kørt af Kenneth Andersen. (Foto: Lasse Jespersen)
Race Cowboyland har tidligere været kørt af Kenneth Andersen. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er på søndag, at Ekstra Bladets Travklub for første gang sender Race Cowboyland i løb.

Hesten er lejet til avisstalden hos Morten Friis, og den skal i det næste halve år tørne ud med kuske i Ekstra Bladets køredragt.

Det var faktisk planlagt, at hesten skulle gøre sin første start i storløbet Ekstra Bladets V65 Mesteren næste søndag i Odense, men den beslutning blev lavet om efter træningen tirsdag.

- Den trænede rigtig godt der, og så blev jeg enig med mig selv om at starte den allerede søndag, så jeg lige kan prøve nogle ting af i løb, siger Morten Friis.

Læs også:

Se også: Sådan tegner du dig for en anpart

Han kører ikke efter sejren i Aarhus.

- Det bliver et meget rolig løbsoplæg. Det gælder først og fremmest om at finde ud af, hvordan udrustningen på hesten skal være, så vi ved det til næste søndag i Odense, siger Morten Friis.

Race Cowboyland har været i Morten Friis' varetægt i en måned.

- Jeg synes, at den har været rigtig positiv i træningen. Der er intet negativt at sige. Hesten virker klar til løb, og jeg glæder mig meget til det, siger træneren.

Mere om Ekstra Bladets Travklub: ekstrabladet.dk/travklub

AARHUS - SØNDAG 3. FEBRUAR
6. løb - 1800 meter autostart

1 Eager Sign - Kenneth Andersen
2 No No Esterel - Thomas Bonde
3 Peter Bagger - Christian Lindhardt
4 Rasmus Pilbro - Birger Jørgensen
5 Tattoo - Rene Kjær
6 Only Magic - Anders Pedersen
7 Race Cowboyland - Morten Friis
8 Run For Gold - Henrik Lønborg
9 Pamela - Pauli Andersen
10 Money Money - Johnny Jørgensen
11 Basnæs Ficino - Gordon Dahl
12 Ædla Rico - Mads Hviid Nielsen

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Aarhus, søndag 3. februar

V65-1: 5-4-6-11-8

V65-2: 4

V65-3: 4-11

V65-4: 5-4

V65-5: 1

V65-6: 10-8-5

60 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer