Bornholmerne tog det hele

Hestesportens Galla: Danmarks mindste travbane markerede sig flot ved eftermiddagsarrangementet

Den 19-årige kusk Mads Petersen fra Bornholm er Årets Travkomet.. Det giver piger! (Foto: Lasse Jespersen)
Den 19-årige kusk Mads Petersen fra Bornholm er Årets Travkomet.. Det giver piger! (Foto: Lasse Jespersen)

NYBORG (ekstrabladet.dk): Travbanen på Bornholm er Danmarks mindste bane, men på Hestesportens Galla på Nyborg Strand stak banen for alvor hestehovederne frem.

De travgale bornholmere var nomineret i tre kategorier, og klippeøens gjorde rent bord.

Der var bornholmske aner i årets 3-åring, hoppen Solstrålen.

Trav Solstrålen skinner på Frankrig

Den er nemlig opdrættet på klippeøen. Siden blev hesten solgt til Sverige, og derfra kom den til Danmark og vandt Dansk Hoppe Kriterium, Hoppernes avlsløb og Grand Circle 3-års Hoppe Championat.

- Jeg troede aldrig, at det skulle lykkedes for bornholmsk travsport at opdrætte en stjerne, sagde opdrætteren Kurt M. Hansen.



Mads vil til Sverige
Årets travkomet 2012 blev Mads Petersen, der vandt 11 sejre sidste år.

Den 19-årige travkusk glædede sig over, at bornhomerne for alvor markerede sig på travsportens landkort.

- Vi prøver at nå de store. Vi har været bagud nogle år, men jeg synes, at vi indhenter mange af dem nu, sagde han på scenen foran repræsentanterne fra landets

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg vandt. Så jeg ville tage det, som det kom, sagde Mads Petersen, der efter sin tømreruddannelse kan være tabt for bornholmsk travsport.

- Jeg har sagt til mig, selv at jeg skal prøve at arbejde et år som travtræner, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg vil allerhelst til Sverige og være ved en travtræner der på sigt.

Han ser sin forcer som travkusk således:

- Jeg er godt til at læse hestene på forhånd. Jeg undersøger, om det er en stresset hest, der skal køres roligt, eller om det er en rolig hest, der skal pebbes lidt op. Desuden synes jeg, at jeg ofte tager de rigtige beslutninger i løbene, siger kusken.

Mads Petersen skal i den kommende sæson være andenkusk hos amatøren Stefan Lind-Holm, og det var netop ham, der tog den tredje pris til Bornholm:

Gu er jeg da glad
Efter mange års forspil modtog han prisen som årets amatørkusk.

- Jeg troede ikke, at jeg skulle blive så glad, som jeg blev, da mit navn blev sagt. Men hold da op, hvor blev jeg glad.

- Jeg har været nomineret mange gange, men aldrig vundet. I år er der en ny kategori, der hedder kusk. Kuskeriet går vi ellers ikke så meget op i, men gu fanden er jeg da stolt. Jeg er glad for det, sagde den 49-årige travkusk.

- Uden publikum er der ingen god sport. Men vi har publikum på Bornholm. Der er minimum 2000 tilskuere på Bornholm. Derfor er det sjovest at være der, sagde Stefan Lind-Holm.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

HESTESPORTENS GALLA

De har fået priserne i galop

Årets jockey:
Oliver Wilson

Årets træner:
Bent Olsen

Årets amatør (rytter/træner)
John Nielsen

Årets opdrætter:
Stutteri Hjortebo

Årets komet:
Træner Tina Mortensen

Årets 2-åring
Hells Angel

Årets 3-åring
The Kicker

Årets ældre hest:
Bank Of Burden

Årets galophest:
The Kicker

HESTESPORTENS GALLA

De fik priserne for:

Årets 2-åring
Therumoursaidfire

Årets 3-åring
Solstrålen

Årets 4-åring
Repay Merci

Årets ældre
Classic Grand Cru

Årets hest
Classic Grand Cru

Årets amatørkusk
Stefan Lind-Holm

Årets amatørtræner
Peter Rudbeck

Årets opdrætter
Peter Rudbeck

Årets komet
Mads Petersen

Årets travtræner
Flemming Jensen

Årets kusk
Jeppe Juel

Årets monterytter
Anette Uglebjerg

0 kommentarer
Vis kommentarer