Ny triumf til Peter Rudbeck

V65 Aarhus: Therumoursaidfire vandt Jydsk 2-åring Grand Prix

AARHUS (ekstrabladet.dk): Det blev en favoritsejr i årets første storløb for de to årige travere. Det var Skive-amatøren Peter Rudbeck, der gik i vindercirklen, da Birger Jørgensen vandt med Therumoursaidfire.

- Jeg er lettet over, at det gik, som det gjorde.

- Jeg har jo tidligere sagt, at ham her er den bedste hest, vi har haft, og det skal man jo vare sig for at sige, men han har det, der skal til, for at han kan blive til en tophest.

- Jeg har sådan lidt en Nobodybeatsthebeat-fornemmelse med ham her. Han starter nok næste gang i Opdrætningsløbet 11. november, og derefter er han meldt 9. december på Ørebro.

Birger Jørgensen kørte hesten til sejren.

- Det blev et hårdt løb. Jeppe Juels var jo hurtig fra start, og det er helt fint, vi skal køre om det - vi er jo med for at konkurrere.

- Derfor søgte jeg først ned i ryg og derefter ud i andet spor uden rigtig at køre noget.

- Da vi så kommer til føringen, bliver der rigtig fart på feltet, da Bent kommer flyvende. Der tænkte jeg, at han må have noget at køre med.

- Da vi først var i opløbet, prøver jeg bare at holde han igang - han er jo trods alt kun to år, vi skal jo ikke rive ham midt over.

- Men her viser han jo hvilken fantastisk fin indstilling, han har, og det holdt jo helt til slut.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere