Mønster følte sig bortdømt

V65 Skive: Hold øje med Repay Merci - den vil Knud Mønster vinde derby med

Knud Mønster har måske en derbyvinder i ærmet. (Foto: Lasse Jespersen)
Knud Mønster har måske en derbyvinder i ærmet. (Foto: Lasse Jespersen)

SKIVE (ekstrabladet.dk): Hvis vinterens helt store derbyfavorit Rusty Dust skal slås sidste søndag i august, så er det måske Repay Merci og Knud Mønster, der kan komme til at blive hyldet i stedet for.

Hesten var på tredjepladsen bedst placerede danskfødte i fireårseliten Frosty Hanovers Mindeløb på Musketerdagen i Skive søndag.

Se også: Stjernekusk sparket i hovedet

De to udenlanske heste On Broadway og Poppy Hills afgjorde løbet mellem sejr med sejr til førstnævnte.

Knud Mønster var rasende, for han mente, at Morten Friis og Poppy Hills skulle diskvalificeres. De kørte nemlig ifølge Knud Mønster ud i Repay Merci.

- Det koster mig sejren i løbet. Jeg havde vundet, hvis jeg var kommet til at sidde bag On Broadway. Så I ikke, hvor mange meter, jeg tog ind på den i opløbet.

- Nu stoppede jeg endda med at køre, da tredjepladsen var i hus, for jeg kunne ikke nå de andre, sagde Knud Mønster til Ekstra Bladet efter løbet.

Morten Friis:

- Der var masser af plads. Jeg synes, at det er noget fis. Knud Mønster er fokuseret på det, fordi han blev smidt ud af et DM-løb. Jeg får altså ikke engang en bøde.

Vil vinde derbyet
Hos Knud Mønster skal resten af Repay Mercis sæson planlægges efter en ting.

- Jeg går efter at vinde derbyet med Repay Merci. Den er så utrolig stærk, og den har derfor stor fordel af, at derbyet er 3000 meter.

- Jeg starter nok ikke hesten i Sprintermesteren i Billund. Den har ikke tjent så mange penge, så jeg har let ved at finde et andet egnet fireårsløb til hesten, siger Knud Mønster.

Ekstra Bladet følger Musketerdagen på Skive Trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere