Alle Friis-heste blev tjekket

V65 Skive: Team Friis melder efter dyrlæge-besøg alle heste klar til Musketerdagen i Skive

Travhesten Politiken med Morten Friis i sulkyen. (Foto: Lasse Jespersen)
Travhesten Politiken med Morten Friis i sulkyen. (Foto: Lasse Jespersen)

Team Friis frygtede først på ugen, at sygdom havde bredt sig i stalden. Det kunne blandt andet have kostet stjernen Politiken en optræden på storløbsdagen på søndag i Skive.

- Jeg var ikke helt tilfreds med de heste, som vi havde ude i løbene tirsdag aften på Jägersro-banen i Malmø. Tre af de heste, som vi har til start på søndag står ved siden af dem.

- Derfor måtte jeg have dyrlægen ud, og han fik dem tjekket igennem, siger Morten Friis.

Gode heste i første række
Der er nu grønt lys til Politiken, der er tilmeldt femårseliten. Den har fået et skidt startspor.

- Det er en stor chance, men der er gode heste i første række bag startvognen, siger Morten Friis.

Han peger især på Vermo og Noak L B som de værste konkurrenter.

- Jeg kører selv efter sejren, siger Morten Friis.

Spil med i V65

Skive-træneren skal også ud i 4-årseliten. Det er med nyerhvervelsen Poppy Hills.

- Det er en rigtig spændende hest, der virker tiltalende. Det virker hurtig, men vi skal lige se den an. Det er en hest, som vi håber kan starte i nogle af de mange godt betalte 4-årsløb i denne sæson, siger Morten Friis.

Skal køre for travklubben
Han sluttede Musketerdagen af med at køre Arc De Triomphe, der er ejet af Ekstra Bladets Travklub. Hesten blev nummer tre sidste søndag i Aarhus.

- Jeg synes, at den gik et fremragende løb der. Skive Trav er nok ikke favoritfbanen for ham, men han har gået nogle gode træningsarbejder der.

- Der er rigtig mange gode heste med i løbet, så det er ikke en oplagt vinder. Hvis den går godt, så er den nok en præmietager, siger Morten Friis.

Ekstra Bladet er på Skive Trav hele weekenden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere