Stjernefelt venter i Skive

Musketerdagen: O’Grady bliver trækplasteret i Jubilæumspokalen, men den får hård modstand

O'Grady og Birger Jørgensen efter sejren i sæsondebuten på Charlottenlund Travbane i onsdags. (Foto: Lasse Jespersen)
O'Grady og Birger Jørgensen efter sejren i sæsondebuten på Charlottenlund Travbane i onsdags. (Foto: Lasse Jespersen)

Spørgsmålet er, om alle de heste, der vil være med i Gulddivisionsløbet på Skive Trav søndag eftermiddag får lov til at komme med.

For foreløbigt ser det ud til at blive et kanonfelt, og de 10 pladser kan hurtigt blive optaget.

Trækplasteret i løbet bliver uden tvivl hjemmebanens O’Grady. Den vandt sæsondebuten i onsdags på Charlottenlund Travbane og stjernen er klar igen på søndag.

- O’Grady er rigtig fin efter den start. Der var ingen anmærkninger, så vi starter på hjemmebanen, siger travtræner Gordon Dahl til Ekstra Bladet.

Sidste års vinder af løbet Having Said That meldes også klar. Det meddeler Christian Lindhardt til Ekstra Bladet.

Flemming Jensen tager en hest med, der i løbet af vinteren har vundet et løb i den hårde svenske Gulddivision.

- En af de heste, som jeg melder til Skive er Totti T Dream, sagde Flemming Jensen til Ekstra Bladet efter Olympiatravet på Åby-banen.

Juul kører i Skive
Desuden skulle derbyvinderne Okay Bee også være klar, og Steen Juul stiller efter al sandsynlighed med med hurtige Neo Holmsminde.

- Jeg funderer lidt endnu. Det bliver enten i Skive eller på Jägersro næste tirsdag. Efter al sandsynlighed, siger Steen Juul, der selv regner med at køre i Skive:

- Jeg har haft ondt i skulderen, men behandlingerne har hjulpet.

Der er startmeldinger til Musketerdagen mandag.

Ekstra Bladets Travside - nu også på mobilen - ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere