Simon Kvamm med ny vinderchance

V5 Nordic: Nephew-forsangerens hoppe er ubesejret og jagter ny sejr i Charlotenlund onsdag eftermiddag

Simon Kvamm er delejer af travhesten Simone Kvamm. (Foto: Mogens Flindt)
Simon Kvamm er delejer af travhesten Simone Kvamm. (Foto: Mogens Flindt)

Travhesten Simone Kvamm er endnu ikke nogen Tarok, men karrieren som væddeløber er indledt på toppen, da den blot treårige hoppe vandt sin debut for lidt over tre uger siden på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Onsdag på Charlottenlund Travbane i København skal hesten, der blandt andre har Nephew-forsager Simon Kvamm blandt sine ejere, i aktion igen, og hvem andre end hestens dygtige træner, Jan Dahlgaard på Skive Trav, kan fortælle om chancen for en ny triumf.

Lav din lynkupon her og spil med i V5 Nordic. Spilstop onsdag kl. 16.05

- Hun var ganske fint i sin første start, hvor hun vandt et såkaldt 'billigt løb' og ikke behøvede at bruge alle sine kræfter. Hun er blevet trænet videre efter den start helt uden problemer. Hun føles som en god hest, der selvfølgelig stadig skal lære en masse endnu, men hun virker til at have det rette temperament for en travhest, siger han.



Håber hun vil være endnu bedre
I stalden hos Jan Dahlgaard er der ofte tændt for musikken, og mon ikke der i ny og næ er blevet afspillet en enkelt Nephew-sang. Træneren synes i hvert godt om musikken, og forhåbentlig spiller det også for Simone Kvamm i morgendagens start i Lunden.

Se også: Simon Kvamm vandt i første forsøg

- Nu er det første gang, at hun skal ud på en længere rejse, og hun møder denne gang modstandere, som er lidt svære for mig at vurdere. Når hestene kun er tre år gamle, udvikler de sig faktisk meget fra start til start, og jeg håber, at Simone Kvamm igen gør det godt, men jeg kan ikke love sejr, selv om jeg håber, at hun vil være endnu bedre end i debuten«, siger Jan Dahlgaard.

Feltet med Simone Kvamm sendes af sted i morgen lidt før klokken 16.30 på Charlottenlund Travbane. Vinder hoppen, er der 15.000 kroner i førstepræmie og ærespræmie.

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

1 af 2 Simone Kvamm vandt sit første og hidtil eneste travløb i Aarhus. (Foto: Ole Hindby)
2 af 2 Simon Kvamm er delejer af travhesten Simone Kvamm. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere