Steen Juul: Jeg er endnu ikke tip-top

V65 Aarhus: Steen Juul er søndag tilbage efter tre måneders skadespause - han kører Classic Grand Cru

Det er over tre måneder siden, at dansk travsports største ikon Steen Juul sidst kørt et travløb. Han har fået skiftet højre hofte. På søndag vender han tilbage i sulkyen.

– Jeg ikke tip-top endnu, men jeg mener, at jeg er okay. Jeg har kørt i træningen, og jeg kan hoppe af sulkyen hurtigt, hvis der sker uheld. Men jeg er ikke 100 procent. Det kan kun tid og genoptræning hjælpe mig til, siger den 61-årige travmand.

Spil V65 her

– Glæder du dig til at køre løb?

– Glæde er måske et forkert ord. Men det er dejligt at være tilbage og være med i hverdagen igen. Nu får jeg en blød start i Aarhus, hvor jeg skal køre to heste.

– Derhjemme har jeg kørt både to og tre heste samme dag, så jeg føler mig helt tryg.

På forhånd er der størst opmærksomhed omkring starten med Classic Grand Cru. Den er pt. nummer 35 på Europaranglisten og møder moderat modstand i Aarhus.

– Det er en rigtig fin opgave, men travløb skal køres først. Hesten har et dårligt startspor og har før tabt ganske almindelige løb.

– Nu skal vi ud på den lange distance, og det er en fordel. Classic Grand Cru er stærk og robust. Den har før gået lange løb, så jeg er ikke nervøs. Det er en vinderchance, siger Steen Juul.

Classic Grand Cru startede i påsken i Klosterskogens Grand Prix. Hesten gik et topløb, selv om det kun blev en andenplads til Beanie M.M.

- Det er hårdt at sidde udvendigt på førerhesten på en 800 meter-bane. Da jeg så løbet, troede jeg, at hestene, der sad som anden og tredje i indersporet ville gå forbi.

- Men Classic Grand Cru holdt farten hele vejen og trak godt mod målet. Normalt ville mælkesyren melde sig, men Thomas Uhrberg kørte godt og fik tilpasset tempoet, siger Steen Juul.

Ekstra Bladets Travside - nu også på mobilen - ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere