Rambo Flex skal øve sig

V5 Nordic: Gitte Madsen har undskyldningerne klar, hvis derbykandidaten ikke går op til sit bedste

Derbykandidaten Rambo Flex (2 i V5-3) sæsondebuterer på travbanen i Odense i eftermiddag.

– Ja. Han skal ud og øve sig, og vi betragter det som en opgave, inden det for alvor bliver alvor, siger hestens træner Gitte Madsen til Ekstra Bladet.

– Vi har undskyldningerne parate, hvis det ikke går godt. Jeg har tænkt mig, at han skal prøves uden forskoene, og så er hestens normale kusk, Rene Kjær er udelukket, siger træneren, der sætter Morten Friis på som stand-in for den nykårede Danmarksmester for travkuske.

– Vi kan lige så godt teste Rambo Flex i et rigtig løb. Det giver lidt mere mening i et rigtigt løb – frem for i et prøveløb, hvor hesten løber langt foran resten af feltet.

Lav din lynkupon her og spil med i V5 Nordic. Spilstop onsdag kl. 16.05

Det er en spændende sæson, som de fire-årige heste går i møde.

– Rambo Flex er meldt i alle de store fireårsløb, så det bliver nogle hårde opgaver, der venter ham, siger Gitte Madsen.

Hun har tidligere vundet Dansk Trav Derby med Magic Sisa.

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere