Steen Juuls verdenstjerne hest Classic Grand Cru mistede efter to år i træk tronen i Klosterskogens Grand Prix i Norge.
Gæstekusken Thomas Uhrberg havnede udvendigt på førerhesten Beanie M.M., og den konstalation blev for hård. Men Classic Grand Cru faldt med æren i behold på andenpladsen.
- Han plejer aldrig at kunne gå fra den position. Having Said That slap fronten til Beanie M.M. og Sebastian K galopperede. Derfor gik det sådan. Thomas Uhrberg var meget tilfreds med hesten bagefter. Classic Grand Cru bekræftede sin gode form, sagde Steen Juuls staldmand Jens De Rosche til Ekstra Bladet efter løbet.
Beanie M.M., der blev kørt af Johnny Takter vandt tre længder til Classic Grand Cru. Winmecredit tog tredjepladsen.
- De to hårdeste konkurrenter startede i anden række bagstartvognen, og derfor kom vi ganske let til fronten. Beanie MM var frisk hele vejen, og jeg behøvede ikke trække vattet for at holde ham i gang, sagde Johnny Takter ifølge norske Trav og Galopp Nytt.
Beanie MM trenes og modtog 400 000 norske kroner for at vinde Klosterskogens Grand Prix på 1.14.5/2100 meter autostart. Classic Grand Cru blev noteret for 1.14,9.
Skive-træneren Christian Lindhardt blev nummer fire med Having Said That. Jeppe Juel og Inzaghi var lige uden for præmierne på syvendepladsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.