Favoritterne var på toppen

V5 Nordic: Lille udbetaling til fem rigtige på Charlottenlund Travbane. Favoritterne var for gode

Christian Clausen indledte V5-spillet med at vinde med Prada Dirt. Det skete trods et punkteret sulkyhjul. (Foto: Lasse Jespersen)
Christian Clausen indledte V5-spillet med at vinde med Prada Dirt. Det skete trods et punkteret sulkyhjul. (Foto: Lasse Jespersen)

Fem favoritsejre i V5-spillet, og dermed nåede gevinsten for fem rigtige ikke mere end 351 kroner.

Steen Juuls afløser Christan Clausen indledte spillet med at sejren med Prada Dirt.

En halv omgang før mål punkterede det ene sulkyhjul, men Prada Dirt trak alligevel helt til målstregen.

- Rene Kjær trak ned bag mig, hestens hov ramte vores hjul. Det havde været rigtigt ærgerligt, hvis det havde kostet os sejren.

- Prada Dirt er en hest, som vi forventer os meget af i stalden i den kommende sæson, sagde Christian Clausen efter løbet til TV2 Sport.

Birger Jørgensen fulgte trop og vandt næste afdelingen med M T Guzzinati. Det skete i tæt kamp mod Royal Mastery.

- Hesten har det med at falde lidt ud af travet, og jeg tror, at Rene Jonassen kunne have slået os, hvis han havde troet lidt mere på det, sagde Birger Jørgensen til TV2 Sport.

Jeppe Juel vandt Golden Cup-løbet med Raise Your Bets. Dermed er han som første kusk klar til Godlen Cup-semifinalerne i december. Sejren var den første længe for Jeppe Juel på Charlottenlund Travbane.

- Det var dejligt, at der sket lidt. Hesten imponerede mod ældre hopper, sagde han.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer