Travtipper i topform

V75: Finske Jorma Kontio skal vinde to løb, hvis Ekstra Bladet skal ramme syv rigtige for anden uge i træk

Jorma Kontio er finsk travkusk i Sverige. (Foto: Lasse Jespersen)
Jorma Kontio er finsk travkusk i Sverige. (Foto: Lasse Jespersen)

Der var fuld valuta for pengene i Ekstra Bladets V75-forslag til løbene sidste lørdag i Halmstad.

Det store V75-forslag ramte nemlig lige i skabet, og så blev de 1008 spillede kroner pludselig til 54.102 kroner.

De syv rigtige gav 44.382 kroner. Desuden var der 18 seksere og 129 femmere.

Spil med i V75-spillet

Spilforslaget til V75-spillet i morgen er bygget op om den finske stjernekusk Jorma Kontio. Han er nemlig udpeget som sikker vinder i to af de syv løb.

I V75-2 kører han Västerbo Realkiss (10). Den er ubesejret i tre starter for sin nye træner Anna Forssell.

– Han har vundet på fin vis og har også taget løbene godt. Vi tror på ham, siger træneren, der dog advarer, hvis banen bliver hård.

I V75-6 er Vincent Du Ling (5), som får glæde af den finske kusk.

– Jeg tror, at den har fundet topformen. Vi har fået et startspor, som vi er tilfredse med, og det ser godt ud, siger Clas-Göran Björkroth til Expressen.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer