Lønborg på ny vinderkurs

V5 Nordic: Henrik Lønborg, der vandt to løb sidste onsdag, har nye vindere klar til Odense

Henrik Lønborg er travtræner fra Aarhus. (Foto: Anders Brohus)
Henrik Lønborg er travtræner fra Aarhus. (Foto: Anders Brohus)

Henrik Lønborg var den store triumfator i sidste uges fælles nordiske V5-spil. Han vandt to sejre på Charlottenlund Travbane, og når spillet onsdag flytter til Odense, så er den 52-årige travtræner klar til at gentage den bedrift.

Største chance er Puuccini Østervang (6 i V5-3)

- Vi gav ham jo sko på til sidste start, og så var han fejlfri og vandt. Han får sko på igen, og han har så god kapacitet, at det må være en vinderchance, siger Henrik Lønborg til Ekstra Bladet.

Lav din lynkupon her og spil med i V5 Nordic. Spilstop onsdag kl. 16.05

- Hesten står med to gange galop inden for de sidste fem starter. Er den usikker?

- Nej. Den føles meget sikker. Jeg forstår ikke rigtigt, at den galopperer.

Henrik Lønborg indleder V5-spillet med at køre Ristina (1 i V5-1).

- Hun galopperede sidste i voltestart, og hun er mere stabil som nu i autostart. Ejeren ønskede det her løb, men jeg synes, at hun møder lige hård nok modstand, så jeg forventer, at hun tager en af de sidste præmier.

En af de heste, som Henrik Lønborg vandt med i sidste uge, var Olina B (8 i V5-4).

- Hun gik rigtig godt i Charlottenlund, og jeg havde håbet, at hun trak et godt startspor her. Men med otteren kommer hun endnu en gang ud med et dårligt startspor.

- Det skal flaske sig, hvis hun skal være med i trioen, og det skal gå helt optimalt, hvis hun skal vinde løbet. Jeg tvivler med det startspor, siger Henrik Lønborg.

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer