Fortsatte sejrsrækken - nu fem i træk

V65 Odense: Indesign tog en ny sejr for Christian Lindhardt

Indesign og Christian Lindhardt vinder foran Inkanto med John Køhler. (Foto: KM Foto)
Indesign og Christian Lindhardt vinder foran Inkanto med John Køhler. (Foto: KM Foto)

Travhesten Indesign kommer i programmet til næste gang til at stå med fem førstepladser i resultatrækken.

Det står fast efter, at Christian Lindhardts hest nedkæmpede Incanto i et V65-løb på Væddeløbsbanen i Odense søndag.

Læs:

Se også: Bonuspræmie på 200.000 kroner

Det er første gang, at den 36-årige travtræner har prøvet at have en hest med fem sejre i træk.

- Hvor langt kan hesten fortsætte?

- Hehe det ved jeg ikke. Det bliver sværere og sværere hver gang, men det er klart, når han går 1.14 på ikke sin bedste distancen, så har han da klasse til at gå et stykke deropad.

- Det er de små marginaler. Den kunne have galopperet i dag. Lige da jeg trak ham ud, der havde jeg travlt med at komme af sted, og der satser jeg måske lige rigeligt.

Indesign vandt 7500 kroner ved sejren.

- Han gik et rigtigt godt løb. Sprint er ikke til hestens fordel. Alligevel vandt han på klassehestens manér.

- Han kæmpede reelt. Der var en tvekamp, hvor han ville være forrest, og derfor kom vi forrest.

Christian Lindhardt og Indesign vandt også sidste søndag, og nu går der lige nogle uger, inden hesten starter igen.

- Nu skal i hvert fald have en tre ugers pause. Jeg føler, at der er lidt ved det ene knæ, og det skal vi lige have rettet på ham.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer